Hedensk
Den kritiske hændelse
”Jeg behandlede en patient i hendes hjem og hun ønskede ikke at have noget at gøre med medicin. Først blev jeg frustreret og jeg var usikker på, hvordan jeg skulle behandle denne patient. Da jeg spurgte ind til det, fik jeg at vide at hun fulgte den hedenske tro. Senere læste jeg hvilke naturpræparater, jeg kunne bruge, og så fortalte jeg hende hvad, jeg havde fundet ud af. Hun blev lykkelige for de alternative muligheder som jeg så kunne benytte i behandlingen”.
1. Elementer i situationen - aktører
Fortæller:
Kvindelig fodterapeut, cirka 20-30 år, hvid englænder, gift, to børn, medlem af Church of England, fagforening, universitetsuddannet, bor i hus der er gennemsnitligt rent, handler online, psykisk stabil, reserveret, beskeden.
Patient:
Pensioneret universitetslektor, kvinde, ugift, hvid englænder, ingen familie eller venner, hedensk, lesbisk, valgt social isolation, bor i lejlighed, tilbringer meget tid i sengen og dagligstuen, sund.
2. Elementer i situationen - kontekst
Hændelsen finder sted på et hjemmebesøg i patientens dagligstue. Stuen er meget rodet, patientens er i nattøj, sengen står i dagligstuen.
3. Følelsesmæssig reaktion
Frustration:
Grundet manglende compliance, sur, angst over ikke at vide noget om patientens religion / tro, nysgerrighed. Terapeuten var yngre på dette tidspunkt og følte, at det var nødvendigt at følge regler og procedurer og dette var en uvant situation, som hun var usikker på.
4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?
Det sociale netværks betydning:
Fortælleren tror, at det er vigtigt at have stærke sociale netværk.
Aktiv problemløsning:
Fortælleren tror, at hvis der er et arbejdsrelateret problem, så vil hun finde en måde at håndtere det på, som muliggør behandlingen og som gør patienten samarbejdsvillig.
Mangfoldighed:
Fortælleren værdsætter forskel og mangfoldighed og var derfor glad over at finde en løsning, som imødekom patientens behov.
Respekt for religion:
Selvom fortælleren prioriterer sundhed og velvære højere end religion, gør hun sig umage med at finde en behandling, som er i samklang med patientens religiøse tro og som patienten kan acceptere.
Orden:
Fortælleren har svært ved at forstå, hvorfor patienten sætter sin seng ind i den rodede dagligstue. Køkken og badeværelse er helt rene og pæne.
5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen
Fortælleren følte, at patienten var meget religiøs. Hun syntes det var mærkeligt, at en tidligere lektor helt isolerede sig. Fortælleren troede, at hun ville have et stort socialt netværk. Hun havde svært ved at forstå, hvorfor patienten ville sætte sin seng ind i dagligstuen, som i modsætning til husets andre værelser var meget rodet.
6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)
Religionens betydning:
Den hedenske tro bygger på anerkendelsen af det guddommelige i naturen. De hedenske ser det guddommelige i livets og dødens kredsløb. De fleste hedenske er tilhængere af økologi og prøver at leve på en måde, der ikke skader miljøet.
Isolation:
Måske følte hun, at folk ikke ville kunne forstå hendes tro og derfor isolerede hun sig socialt. Hun tilbragte meget tid i sengen i stuen, hvor tv var hendes form for menneskelig kontakt.
Uddannelse:
Hun er højt uddannet, er interesseret i verden, hun ser ofte nyhedsudsendelser.
7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?
Situationen var i starten negativ og frustrerende, men blev vendt til noget positivt, da terapeuten fandt på behandlingsløsninger, som respekterede patientens religiøse holdninger. Sundhedsarbejde skal være fleksibelt og i stand til at finde på løsninger af kulturelt prægede problemer. Interkulturel forhandling handler om at kunne forbinde behandling med kulturelle holdninger. Et basalt led i denne forhandling er anerkendelsen af patientens værdier. Denne hændelse illustrerer en anerkendende forhandling.