Den forkerte oversættelse

Den kritiske hændelse

”Jeg var i min første praktik som sygeplejer på Rigshospitalet. Jeg fulgte min vejleder, som have arbejdet i sektoren i mange år. Hun var blevet uddannet i det gamle system.

En dag kom vi ind på en stue, hvor der lå en 14årig arabisk pige. Hun var terminalt syg, havde en hjerneskade. Som led i sygdommen fik hun hjertestop og modtog CPR. Det virkede uhyggeligt på mig.

Hendes forældre, som havde libanesisk baggrund, var i stuen sammen  med en læge. Der var også en kvindelig arabisk tolk.

Lægen forklarede forældrene på dansk, at hospitalet havde besluttet at de ville stoppe brugen af CPR ved hjertestop. Han nævnte ikke ordet eutanasi, men det var klart hans mening.

Tolken videregav dette udsagn på arabisk, men i hendes version blev det til det diametralt modsatte, at de ville fortsætte med

Cpr. Det var klart for mig fordi jeg kan arabisk.

Faderen kunne noget dansk og så ud til at forstå, hvad lægen mente. Jeg regnede helt klart med at moderen ville gå derfra med den klare overbevisning, at hospitalet ville fortsætte med cpr.

Jeg var meget utilfreds ,fordi jeg med min arabiske og muslimske baggrund var sikker på, at hun aldrig ville have accepteret at stoppe cpr.

Derfor spurgte jeg hende om hun var helt klar over, hvad lægen havde sagt. Da hun sagde ja, opfordrede jeg hende til at bede om et nyt møde med lægen med en anden tolk.

Jeg håbede at jeg kunne hjælpe hende til at få en korrekt forståelse, j eg kunne ikke bare stå og høre på at en arabisk familie blev misinformeret.

Jeg kontaktede også lægen, der var ved at forlade stuen. Jeg sagde til ham, at jeg talte arabisk og ikke var sikker på, at moderen have forstået hans besked. Han trak bare på skulderen og sagde, at der var blevet tilkaldt en tolk i overensstemmelse med regler og procedurer. Han ville ikke foretage sig yderligere.

Jeg talte også med min vejleder, hun sagde at det var lægen, der bestemte og at jeg som praktikant ikke kunne tillade mig at kritisere en læge.

Situationen chokerede mig af etniske, kulturelle, religiøse og professionelle grunde…”

1. Elementer i situationen - aktører

Hændelsen finder sted på en hospitalsstue hvor en læge forklarer pigen og hendes familie om den medicinske situation.

En arabisk familie:

Mand, kone og deres syge datter. De er i 30’erne, pigen er 14 år.

Personale:

En mandlig dansk hospitalslæge.

En kvindelig professionel arabisk tolk.

En kvindelig sygehjælper, som er vejleder for fortælleren. Hun har arbejdet i 38 år i sundhedssektoren.

2. Elementer i situationen - kontekst

Det vides ikke, om familien og læren allerede har mødt hinanden.

Familien har heller ikke mødt sygehjælperen, tolken eller fortælleren før.

De professionelle kan have mødt hinanden før på hospitalet.

Den arabiske familie:

Hændelsen inkluderer en familie med muslimskkulturel baggrund. Det var især faderen, som chokerede fortælleren, fordi hanikke modsætter sig lægens beslutning om at stoppe behandlingen, selv om det er i modstrid med familiens religiøse tro. Når han ikke siger noget, er det måske fordi hans vil skåne sin kone, som ikke forstår dansk.

Den danske hospitalslæge:

Lægen gav fortælleren et chok, fordi han håndterede situationen med ringe professionel kvalitet. Han interesserer sig tilsyneladende ikke for , hvilken kulturel baggrund familien har og om dette kan indvirke på deres forståelse for den medicinske behandling. Hans profession kræver at han respekterer visse etiske og proceduremæssige regler – som at benytte tolk- men i praksis svigter han professionelt ved ikke at sikre sig at alle tilstedeværende – og i særdeleshed muslimske familiemedlemmer- forstår situationen og beslutningerne. Han opretholder en hierarkisk position som den, der har magten til at bestemme over liv og død.

Den danske sygeplejevejleder:

Hun giver også fortælleren et chok, fordi hun, til trods for hendes professionelle ansvar, ikke tager notits af situationen og ikke spørger ind til familiens forståelse af situationen. Det virker som om hun bare udfylder en rolle i professionskulturen med indbygget hierarki mellem læger og sygeplejersker og andre sundhedsfaglige.

Tolken:

Tolken spiller en afgørende rolle i hændelsen. Selv om faderen taler dansk, kræver hospitalsreglerne at der skal være en professionel tolk til stede. Tolken har et professionelt ansvar at leve op til. Hendes fejlagtige oversættelse kan skyldes dårligt sprogkendskab, men der kan også indgå en overvejelse om at ville skåne familien for en barsk sandhed.

Fortælleren kan konstatere, at tolken bruger en anden arabisk dialekt end familien.

3. Følelsesmæssig reaktion

Det chokerer fortælleren, at en sådan fatal misforståelse kan finde sted i en professionel kontekst. Han føler sig ansvarlig, fordi han forstår fejlen og føler sig et slags etisk sandhedsvidne som bør bryde ind.

Han reagerer emotionelt fra flere perspektiver. Med sin arabisk-muslimske baggrund, bliver han chokeret over den manglende hensyntagen til familiens religiøst-kulturelle værdier. Han lægger sine egne værdier og mangel på respekt over for andre religiøst-kulturelle værdier ind i situationen.

Hans personlige værdier og ansvarsfølelse bliver aktiveret, idet han ser at moderen fratages muligheden for at reagere på baggrund af korrekt information. Han beslutter sig for at blande sig uanset sin lave position i det hierarkiske hospitalssystem fordi han har konstateret en alvorlig fejl.

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

Set fra fortællerens perspektiv vil aktørerne i hændelsen repræsentere følgende positioner:

Intersektion mellem religiøse, etiske og professionelle normer og værdier:

Faderens adfærd giver fortælleren både etisk/religiøse og professionelle skrupler, hvorved der bliver aktiveret normer og værdier på et både privat og professionelt domæne. Faderen forstå uden oversættelse at lægen har besluttet at stoppe behandlingen. Derfor er han nok også klar over at hans kone ikke har forstået det. Måske holder han sin mund for at skåne hende for den hårde sandhed. Selv om eutanasi er forbudt i Islam, kan han alligevel have ønsket, at datteren kan sove fredfyldt ind.

Set fra fortællerens private perspektiv, er dette et brud på fundamentale religiøse normer og værdier.

Fortælleren får professionelle skrupler over faderens medskyld i den forkerte tolkning. For fortælleren er det en stærk professionel og etisk værdi at indsigt skal føre til åbenhed og transparens. Selv om faderen ikke indtager en professionel rolle i hændelsen, udgør hans tavshed et professionelt dilemma for fortælleren, som er klar over de religiøse konsekvenser for familien.

Intersektion mellem hierarkiske strukturer, interkulturel kompetence og professionel tilgang til alle patienter uanset deres baggrund:

Lægen aktiverer både professionelle og etisk-kulturelle skrupler, idet han bruger sin position i det lægelige hierarki til at udvise professionel, interkulturel og empatisk indifference overfor en muslimsk families behov og krav i en meget kritisk situation.

Lægen forsømmer på et professionelt, menneskeligt og interkulturelt plan at sikre sig, at forældrene til bundt forstod konsekvenserne af hans medicinske beslutning. Rent formelt beroede han sig på, at der var en professionel tolk til stede.

Da fortælleren informerer ham om at tolken fejloversætter, afviser han det idet han henviser til, at alle regler og procedurer er fulgt.

Der kan stilles spørgsmål ved, om han følger lægegerningens etiske kodeks eller om hans reaktion kan ses som uansvarlighed. Hans professionelle regler kræver at han respekterer visse etiske og proceduremæssige regler- som at anvende tolk- men i praksis virker han uprofessionel ved ikke at sikre sig at alle tilstedeværende – især den muslimske familie- virkelig forstår situationen og dens konsekvenser. Derved bestyrker han en traditionel hierarkisk position. Han referer til sin rolle som den, der kan beslutte mellem liv og død.

Vejlederen ser også ud til at handler på baggrund af de hierarkiske regler.

Intersektion mellem professionel service og personlig kulturel accept:

Tolken forårsager professionelle skrupler, men måske også en velkendt følelse af en etnisk-kulturel andenrangs position og underordnethed i et system, hvor mellemlagsmænd – mandlige læger- generelt befinder sig øverst i hierarkiet. Tolken er kvinde, araber og formodentlig muslim. Som professionel bør hun chekke hvorvidt hun forstår og videreformidler det korrekte budskab. Det kan ikke udelukkes at hun, som faderen, prøver at beskytte familien mod det faktiske budskab. Hun må kende til at eutanasi er forbudt. Det kan også være at hun ikke drister sig til at spørge som professionel usikkerhed i en situation, der er kendetegnet ved stærke hierarkiske positioner. I dette tilfælde kan hendes frygt være forstærket af køn og etnicitet.

På grund af sin egen baggrund er fortælleren følsom over for den slags uudtalte følelser. Desuden er han stærk modstander af alle slags kulturel diskrimination.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Vrede og overraskelse når han bliver stillet overfor mangel på professionel ansvarlighed hos lægen, vejlederen og tolken.

Vrede når han bliver stillet overfor mangel på respekt og mangel på viden og interesse for muslimsk-kulturelle værdier, ikke mindst manglende respekt over for moderens religiøse position.

Magtesløshed overfor organisationskulturen og hierarkiet, som kan beskære de ansattes ansvarlighed. Især når systemet håndterer spørgsmål om liv og død.

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

Den danske læge:

Tilsyneladende tager han sig ikke af, hvorvidt en familie med muslimsk kulturel baggrund og sproglige udfordringer forstår alvoren i daterens situation og konsekvenserne af den lægelige beslutning. Hans professionskultur tvinger ham til at respektere visse etiske og professionelle regler- som at bruge tolk. Men i virkeligheden fremtræder han som uprofessionel, når han ikke sikrer sig, at alle implicerede – især muslimerne- forstår situationen og beslutningen. Han opretholder drved en traditionel hierarkisk position. Han understreger at det er ham, der kan afgøre liv og død.

Den arabiske familie, især faderen:

De har en muslimsk baggrund. Dette synes at spille en vigtig rolle fordi eutanasi er forbudt i islam. Hvis man er uhelbredelig syg, skal man selv afgøre, om behandlingen skal afsluttes. Det er heller ikke let for dem, for selvmord er også forbudt i islam.

Faderen ser ud til at stå i et stort etisk dilemma. Skal han følge sin religion og modsætte sig eutanasi, hvad enten det kan ses som aktiv eller passiv eutanasi? Eller skal han følge sit hjerte og give datteren en barmhjertig hjælp ved at afslutte hendes lidelser? Hvis han vælger det sidste, må han beskytte sin kone for at vide sandheden.

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

Etiske og professionelle dilemmaer i forbindelse med eutanasi:

Spørgsmålet om eutanasi dukker med mellemrum op i medierne, især i forbindelse med en aktuel sag.

For det meste skelner man mellem tre former for eutanasi:

  • Eutanasi
  • Assisteret selvmord
  • Passiv eutanasi

Eutanasi er når en læge med patientens samtykke afslutter livet med medicin. Dette er ulovligt i Danmark.

Assisteret selvmord er når en patient tager sit liv ved anvendelse af lægeordineret medicin. Ligeledes ulovligt i Danmark.

Passiv eutanasi er hvor en terminalt syg patient har ret til at afslå en behandling, som kun kan udsætte dødstidspunktet. En patient kan få smertestillende medicin, selvom dette fremskynder dødstidspunktet. En læge kan også undlade at iværksætte eller fortsætte livsforlængende medicinsk behandling. Dette er ikke ulovligt i Danmark.

I denne hændelse er fortælleren klar over at der er specielle regler vedrørende eutanasi i islam. Det er forbudt og for nogle muslimer vil dette forbud veje tungere end den legale ramme. I denne hændelse er der tale om passiv eutansai, som er forbudt i islam.

Spørgsmålet om eutanasi aktualiserer et dilemma mellem den legale ramme og islamiske love.

Etiske og professionelle dilemmaer forbundet med tolkning og kommunikation:

Det danske sundhedssystem har i mange år opereret med formelle regler og procedurer forbundet med etnisk-kulturelle-religiøse forskelle på patienter og slægtninge. En sådan er reglen om tilstedeværelse af tolk.

Systemer er blevet mere gearet til at møde interkulturelle udfordringer og kommunikative krav.

Denne hændelse viser, at der er lang vej igen. Det er ikke så let at kombinere interkulturelle kompetencer med hierarkiske professionelle strukturer og traditioner, fordi denne type kompetencer indvirker på det professionelle hierarki, selvopfattelse, privilegier og beslutningsret.

Hvis regler og procedurer – som tolkning – kun bliver efterlevet rent formelt, kan der opstå situationer ,hvor patienter og familier ikke bliver korrekt informeret, hvorved de fratages deres ret til selvbestemmelse eller deltagelse i behandlingsplaner.

Der kan være dilemmaer, hvor formelle regler brydes med professionelles mangel på ansvar såvel som mangel på anerkendelse og empati.