Stofmisbrug

Den kritiske hændelse

”Jeg støttede en polsk mand  i 30’erne med at få misbrugsbehandling. Han havde klare alkoholproblemer, var hjemløs og arbejdsløs. Jeg ledsagede ham til recovery organisationen for at tolke. Han blev stillet en masse spørgsmål om hans livsstil og drikkevaner. Til slut blev hans spurgt : ”hvordan har du tænkt dig at nedsætte dit forbrug eller stoppe? Det virkede på ham som et kulturchok, at man kunne tage alkoholisme så let. Han havde nok regnet med at høre ”du skal holde op med at drikke ”. Han havde forventet, at den professionelle var mere autoritativ. Han troede ikke at de ville hjælpe ham og han sagde til mig ”de smiler og pjatter kun””. 

1. Elementer i situationen - aktører

Patient:

Polisk, mand i 30’erne, ugift, arbejdsløs, har en del sundhedsproblemer forbundet med alkoholisme, boet i UK i to år. Han har prøvet at få hjælp i Polen og dette er første gang, han søgte hjælp i UK.

Fortæller:

Hvid engelsk kvinde, 35 år, arbejder i en recovery organisation, som arbejder med registrering af nye klienter.

2. Elementer i situationen - kontekst

En hjælpeorganisation, som støtter mennesker med afvænning fra stofmisbrug.

3. Følelsesmæssig reaktion

Fortælleren blev overrasket over patientens reaktion og mulige kulturchok. Hun  følte sig utilpas, fordi hun ikke helt fik hjulpet manden.

Efter mødet fik han at vide, at han kunne fortsætte med at drikke og at han ville blive  kontaktet af  en misbrugskonsulent. Han følte sig endnu mere hjælpeløs end før mødet.

Hændelsen fik manden til at føle sig skuffet og uden håb.

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

Patient empowerment:

Recovery organisationen tror på  at støtte borgerne i at træffe de rigtige beslutninger for sig selv og at hver person selv skal afgøre, hvilken støtte de har brug for. Det er vigtigt, at patienten er aktivt involveret i processen. Der er respekt for borgerens autonomi og ønske om at tage ansvar for sin egen sundhed.

Differentieret helbredelsesproces:

Organisationen mener, at der er flere veje til helbredelse og at patienten skal involveres aktivt i processen..

Hierarki:

Organisationens foretrukne kommunikationsstil bygger på ligeværd og symmetri. Beslutninger  bygger på gensidig dialog. Fortælleren forundres over at dette ikke svarer til patientens forventninger.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

De syntes, at den anden person var rar og forstående men alt for blød og derfor blev det en negativ oplevelse.

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

Helbredelse af alkoholisme kræver total afholdenhed, andre løsninger er falske. Hvis en metode ikke kan føre til målet, er den ikke brugbar.

Søge hjælp:

Patienten forventer at møde en professionel, som ved, hvordan din lidelse skal behandles.

Ansvarlighed / autonomi:

Når en patient bliver spurgt, hvordan han ønsker at blive behandlet, svarer det til at han bliver opfordret til at tage ansvar for egen sygdom og være aktiv i helbredelsesprocessen.

Forhold til autoritet:

Patienten forventer, at den professionelle vil fortælle ham, hvordan han bliver rask og hvad han skal gøre. De ønsker, at han ikke selv at finde ud af, han vil vide, hvad han skal gøre for at komme ud af sit misbrug. Denne holdning afspejler en asymmetrisk medicinsk relation, hvor patienten overlader lægen beslutningsmyndighed og magt over sin krop.

Direkte klar kommunikation og autoritet er tegn på professional troværdighed:

Det sender et budskab om, at den professionelle er i besiddelse af den for behandlingen nødvendige viden. Indirekte tilgange kan implicere usikker fagkundskab og mangel  på professionel tillid.

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

Forventning om magtdistance er en vigtig dimension i kulturforskelle, som støder sammen med den professionelle kultur i sundhedssektoren. Hospitaler er normalt hierarkisk organiseret og læger, sygeplejersker og andre professionelle indtager forskellige pladser i hierarkiet. Hierarkiet viser sig også i forholdet mellem læge og patient; læger repræsenterer medicinsk-videnskabelig fagkundskab, hvorved de får magt til at træffe beslutninger på patienternes vegne.  Udviklingen i moderne europæiske samfund, karakteriseret af fokus på individualisme og autonomi, inviterer til at moderere disse magtforskelle. Kommunikationsstilen bliver tilpasset så den kan udtrykke gensidig respekt. Indirekte tilgange bliver indbygget for at sikre, at patienterne tilbydes tilstrækkelig grad af autonomi og respekt. Alle samfund lægger dog ikke lige  meget vægt på lighed, i nogle kulturelle kontekster er magtdifferencer stadig accepteret, især inden for sundhedssektoren. Klare instruktioner bliver anset for at være et tegn på professionel troværdighed.