Roma konsultation

Den kritiske hændelse

“Jeg var en ung læge og blev kaldt til skadestuen for at tage imod en ung mand, 16 år, som havde stærke mavesmerter. Han kom fra en Roma baggrund. Jeg bad hans familie om at vente udenfor, men de nægtede. Så fire mennesker var sammen med ham i et lille undersøgelsesrum. Hver gang jeg spurgte ham om noget, var det faderen, som svarede, mens moderen stønnede. Jeg ved ikke hvem de to andre var. Det var svært at undersøge ham og jeg blev lidt nervøs.

Jeg bad familien om at vente udenfor. Alle kiggede på faderen og afventede hans beslutning. Jeg måtte så forhandle med ham og forklare at jeg forstod hans bekymring men  jeg måtte undersøge sønnen i fred og ro .

Til sidst accepterede han og de ventede alle sammen udenfor.”

1. Elementer i situationen - aktører

Fortæller:

Mand 24 år, fransk, katolik, i afsluttende praktik på hospital

Patienten:

Ung mand, 16 år, tilhører romasamfundet.

Patientens familie:

Forældre og to yderligere personer. Fortælleren kender ikke deres relation til patienten. Han tror de tilhører samme gruppe, som faderen tilsyneladende er leder af.

2. Elementer i situationen - kontekst

Hændelsen fandt sted på et almindeligt hospital i Val d’Oise , som er  en forstad til Paris. Lægen var den eneste vagthavende på afdelingen. Det var første gang at han skulle behandle et medlem ag romasamfundet.

3. Følelsesmæssig reaktion

“Jeg var nervøs, jeg kunne ikke koncentrere mig om  at vurdere patientens situation på grund af alle personerne omkring ham. Først bad jeg dem om at vente udenfor, men det nægtede de. Så opfordrede jeg dem igen med højere stemme, men det lykkedes ikke. Så fandt jeg ud af, hvem der bestemte i gruppen og så forklarede jeg ham, hvorfor jeg skulle være alene for at undersøge patienten ordentligt.”

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

Adfærd på et hospital:

Når vi er på hospital, er vi rolige og stille, det medicinske rums funktion er helbredelse. Dette gælder især for medicinske samtaler og undersøgelser.

Nødvendigt at tilpasse sig den institutionelle kultur:

Ifølge fortælleren bør man finde ud af, hvilken adfærd er passende i en given situation.

Interkulturel bevidsthed – behov for at tilpasse sig andre:

Den professionelle må mobilisere sine ressourcer for at tilpasse sig eventuelle kulturelle forskelle – prøve at forstå situationen og derefter vælge en handlingsstrategi. At tilpasse sig andre vil sige at prøve at forstå deres regler eller kulturelle referencerammer.

Lægens mission og ansvar:

Lægens mission er at undersøge patienten og vurdere sygdommens alvor for at kunne tilvejebringe den bedst mulige behandling.

Autonomi, selv-bestemmelse og individualisme:

Da den unge man der 16 år, burde han være I stand til at svare på lægens spørgsmål.

Fortrolighed:  

Når familien er med en ung til læge, plejer lægen at bede forældrene vente udenfor, så hun kan føre en fortrolig samtale med den unge. Undertiden kan lægen få værdifuld information i denne samtale.

Professionel identitetstrussel:

“Jeg havde brug for at foretage en undersøgelse i fred og ro uden familie og venner; de distraherede mig og fyldte rummet.” Lægen har brug for ro for at kunne koncentrere sig.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Negativt og stressende

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

1) Kollektivitet:

Romaerne lægger stor vægt på den udvidede familie. Identifikationen med fællesskabet er vigtigere end personlig selvstændighed. Den sociale organisation er baseret på den udvidede familie, som danner ramme for sociale og personlige relationer. Når en person bliver syg, er det hele familien, som ledsagerpersonen.  De beslutninger, en person tager vedrørende sit helbred, er stærkt påvirket af den udvidede familie. Dette gør forholdet til sundhedssystemet mere komplekst, idet det ikke længere er et forhold mellem systemet og en enkelt person; det angår systemet, den enkelte og den udvidede familie. Dette forhold har meget synlige virkninger som tilstedeværelsen af mange familiemedlemmer på klinikkerne, hvilket mange andre opfatter som meget generende. Den udvidede familie har ofte en meget klar forestilling om, hvordan den enkelte liv skal være.

2) Behandling / hospitalsrummet:

Hospitalsrummet er koldt og det fremmer ikke helbredelse. Helbredelse har brug for varme og liv, det er fællesskabets tilstedeværelse og omsorg, som skal tilvejebringe denne varme.

3) Patriarkat:

Traditionelt er de fleste romasamfund patriarkalske og dette kunne forklare faderens autoritet.

4) Eksternalisering af følelser:

Eksternalisering af følelser er i højere grad accepteret i romasamfundet end i den dominerende franske kultur. Det er i orden at give udtryk for sin frygt, når man er bange, det betyder ikke at man mister anseelse.

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

Det er vigtigt at anerkende den bekymring og angst, som de pårørende føler. Hvis lægen have kunnet forstå eller gætte familiens kulturelle adfærdsformer, ville det have været enkelt at tale med gruppens leder og forklare, hvorfor de bør vente udenfor. Lave en slags aftale med ham ved at love at informere ham om undersøgelsens resultat og om de næste skridt i behandlingen.