Hvorfor er alternativ medicin så populær og hvad kan vi lære om det europæiske medicinske system i en kinesisk klinik (Ungarn)

Af Diana Szántó

Tekst reference: “A komplementer és alternatív medicina felé orientálódó terápiaválasztást meghatározó tényezők” (Factors explaining the choice of complementary and alternative medicine) by  Zörgő Szilvia, Purebl György, Zana Ágnes. Orvosi Hetilap, 2016 . 157. évfolyam, 15. szám . 584–592.

Introduktion

Denne artikel behandler et meget generelt spørgsmål : hvorfor vender mennesker i det 21 århundrede sig  fra biomedicin for at søge behandling for deres helbredsproblemer i alternative behandlingsformer ? Forfatterne har fra 2014 foretaget et mangeårigt feltarbejde i en kinesisk klinik i Budapest.  Deres undersøgelse viser at alle medicinske systemer altid også er kulturelle systemer. De patienter, som benytter den kinesiske klinik, kombinerer forskellige kulturelle systemer og navigerer mellem dem.

Om KAM i et komparativt perspektiv

KAM, komplementær og alternativ medicin, bliver mere og mere populær i de vestlige samfund.  I en undersøgelse fra 2002 benyttede 36-42% af befolkningen i USA alternative behandlingsformer. I Europa var det 56%, i Ungarn kun 23,1%. Det er svært at sammenligne nationale statistikker, men store forskelle henviser ofte til forskellige sociale kontekster og kulturelle systemer. For eksempel er det forståeligt, at 73,5 % af kræftpatienterne i Ghana benytter sig af traditionelle behandlingsmetoder, fordi de fleste ikke har råd til at betale for vestlig medicin. Der er mere overraskende at 83% af de europæiske kræftpatienter bruger alternativ medicin. Der er ligheder i KAM brugernes socio-demografiske træk : de er veluddannede, midaldrende kvinder med langvarige sygdomme.

KAMs popularitet fører til vækst i behandlingstilbud. Disse tilbud påvirker almindelige forestillinger om sydom og sundhed og gør folk mere åbne overfor KAM. Denne cirkel er ikke i sig selv nok til at forklare, hvorfor flere og flere benytter sig af alternativ behandling.

Faktorer som påvirker valget af KAM

Disse faktorer kan opdeles i tre hovedgrupper: markedskonkurrence, informationsflow og kulturel “kreolisering”. De tre grupper overlapper. Kulturel kreolisering er en spontan proces, men den er meget påvirket af politiske reguleringer og det institutionelle system. De politiske reguleringer afgør, hvilke tilbud der er tilgængelige, anerkendte og forsynet med præstige.  I Ungarn er traditionel kinesisk medicin (TCM) meget populær og har ret høj anerkendelse. Markedskonkurrence – støttet eller hindret af staten – påvirker forskellige behandlingstilbuds tilgængelighed. I den globaliserede verden skal man vælge mellem  forskellige tilværelsesmodeller, idet hver person  sammensætter sit eget hybride kulturelle system.

Informationsteknologien gør mange ideer og synspunkter tilgængelige. Selv om internettet giver adgang til ubegrænset information, vil vi foretage en filtrering ud fra vores syn på verden. I senmoderniteten har kulturelle institutioner mistet deres troværdighed og autenticitet skal findes i personlige oplevelse og nære relationer. Ved valget af behandlingsformer lytter de fleste mest til deres nære relationer. Kombinationen af forskellige verdensopfattelser fører til en mosaik af personaliserede, synkretistiske kulturelle systemer. Selvet er blevet ”opdelt, hybridt, ofte usammenhængende, inkonsistent,” (p. 586).

KAM handler ikke kun om alternative tilbud, men også om alternative verdensopfattelser. De, som går ind for KAM, er også tilhængere af ”økologisk bæredygtighed, kulturel mangfoldighed, social optimisme og spiritualitet”. Zörgő et al. overtager udtrykket “kulturelt kreativ” fra en amerikansk forfatter og synes at mene at det kan beskrive KAM-brugere i Ungarn.

Kulturel kreolisation påvirker medicin på to meget basale områder: definition af sundhed og ætiologi.

KAM fylder de huller, som den biomedicinske model ikke adresserer : smerte og lidelse og muligheder for at tillægge disse oplevelser en betydning.

Feltarbejdet

Artiklen bygger på information fra 150 patienter fra den kinesiske klinik. Resultaterne kaster også lys over patienternes forventninger til medicin og behandling. Ud over spørgsmålet “hvorfor opsøger mennesker behandling med kinesisk medicin” siger artiklen også noget om mulige måder at tilpasse den biomedicinske medicin til patienternes behov.

De mest typiske behov angår læge-patient relationen. Patienterne værdsætter den tid og opmærksomhed, de møder fra lægen, og de er også bevidste om de nonverbale tegn på omsorg og sympati. Den medicinske kommunikation bliver undertiden oplevet som voldsom, især når der gives en diagnose med en negativ prognose.

Et andet positivt træk ved KAM skyldes at biomedicinen ikke tilbyder en behandling for alle trin i sygdommene, eller at den tilbudte behandling har for mange bivirkninger. KAM kan benyttes sideløbende med traditionel biomedicinsk behandling.

En anden grund til at vælge KAM hænger sammen med personens identitet og verdensopfattelse. Zörgő at al. kalder denne factor for  “filosofisk kongruens“. Mennesker, som dyrker en art orientalsk træning eller kost, er mere åbne over for KAM. En holistisk verdensopfattelse, som tillægger lige betydning til personens kropslige og spirituelle identitet, kan også være en indikator for sensitivitet over for KAM. .

KAM er stærk, hvor biomedicin er svag : mennesket har et dybt behov for at konstruere en sammenhæng i det kaos, som udgør hans eller hendes verden. Mange patienter klager over manglende forklaring på deres sygdom eller lægernes lukkethed over for at høre deres egen forklaringer og oplevelser. Når biomedicinen ikke tilbyder en rimelig forklaring eller ikke tilbyder en overbevisende behandling, kan patienterne føle sig magtesløse overfor sygdommen. I dette lys kan det at gå over til KAM ses som en aktivt forsøg på at tage ansvar for behandlingen. Mistillid til biomedicin kan skyldes for sen eller dårlig diagnose, uudholdelige bivirkninger af medicin eller fordi kommunikationsstilen virker fremmedgørende.

KAM udgør et modstykke til oplevelsen af kaos ved at tilbyde en ny forståelsesramme i en somatisk, moralsk og kognitiv betydning. Det er vigtigt at den tilbudte behandling kan tilpasses en ætiologi, som personen kan identificere sig med. Forfatterne giver et eksempel, hvor en patient tror at kræft skyldes et svagt immunsystem. Han afviser kemoterapi af frygt for at det vil betyde en yderligere svækkelse af immunsystemet. Traditionel biomedicinsk behandling med fokus på medicin associeres ofte med et livssyn, som ikke harmonerer med naturen og spiritualitet. KAM kan tilbyde en vej tilbage til en mytologisk identifikation med naturen og kan ses som en kritik af den kapitalistiske livsstil hvor behandling styres af medicinalindustrien.

En populær form for ætiologi henfører alle typer somatiske sygdomme til psykologiske tilstande. Denne tolkningsramme er også et middel til bekæmpe følelsen af magtesløshed, idet den giver patienten næsten ubegrænset magt til at påvirke sygdommen via psykologiske mekanismer.

Endelig kan en årsag til KAMs popularitet skyldes hvad forfatterne kalder “ behovet for at udvide kosmos”. Mange siger at de besøger den kinesiske klinik af nysgerrighed eller fordi de er åbne for alle løsninger, som forøger sundhed. Fascinationen af KAM afhænger i høj grad af personens kulturelle værdier. Østlig filosofi og sport kan bane vej for åbenhed overfor KAM. En stærk ungarsk etnisk identitet, som lægger vægt på “traditionelle rødder”, kan også motivere folk til at søge kinesisk medicin.

Konklusion

Artiklen sætter det tilsyneladende individuelle valg af KAM ind i en kulturel kontekst. Ved at undersøge en bestemt sundhedspraksis kaster artiklen også lys på det moderne selvs fragmenterede karakter, som medfører nødvendigheden af at skulle foretage individuelle valg mellem modstridende kosmologier og ætiologier. Den viser også at alle medicinske systemer ikke kun drejer sig om at finde den rette behandling, det handler også om at etablere en art sammenhæng i en kaotisk verden. Ved at identificere patienternes motiver for at søge alternativ behandling, påviser artiklen også de behov, som det biomedicinske sundhedssystem ikke tilfredsstiller.