Stikkende smerte? Et brændende hjerte? Kulturelle variationer i oplevelsen af smerte (Østrig)

Af Agnes Raschauer

Text reference: Kohnen, Norbert (2009): Feeling and coping with pain in different cultures. In: Ruth Kutalek / Armin Prinz, eds. Essays in Medical Anthropology. The Austrian Ethnomedical Society after Thirty Years, p.321-328. LIT Verlag GmbH: Vienna.

Introduktion

Generelt opfattes smerte som enten et helt individuelt fænomen eller relateret til biologiske processer, som påvirker mennesker på en særlig måde. Der er mennesker, som synes at have en høj smertetærskel, mens andre er hypersensitive overfor smerte. Den menneskelige oplevelse af smerte er ikke kun et produkt af deres individuelle smertegrænse eller noget, der er forårsaget af biokemiske processer. Oplevelsen af smerte er snarere relateret til sociale former for fortolkningsmønstre, som påvirker hvordan kropslige sensationer bliver fortolket. Norbert Kohnen beskriver  kulturelle variationer i de begreber, som ligger til grund for smerten. Han giver mange eksempler på, hvordan smerte kan opleves og fortolkes på en kulturelt specifik måde.

Den manglende viden om, hvordan smerte kommer til udtryk iforskellige kulturer, kan have negative virkninger for sundhedsvæsenet. En læge kan tro at patienten ikke har smerter når det, der opleves af patienten, ikke passer ind i lægens forforståelse af  smerter.

Antropologien påviser kulturelle variationer i oplevelsen af smerte

Forfatteren henviser til Mark Zborowski (1951, 1969)[1], som påviste, at der er kulturelt betingede variationer i både oplevelsen af smerte og hvordan samfundet forholder sig til de, der har smerter. Han undersøgte fire patientgrupper på et veteranhospital : amerikanere med irsk, italiensk, jødisk og etnisk amerikansk baggrund.  Zborowski konkluderede at  patienter med irsk baggrund sjældent talte om deres smerter og isolerede sig, mens patienter med italiensk baggrund kommunikerede og søgte social kontakt. Han fandt også forskelle i hvor stor betydning en patient tillagde det at have smerter.

“Kulturelle copingstrategier”

I antropologien kaldes måder at håndtere smerte for “kulturelle copingstrategier” (p. 323). Disse strategier bygger på tidligere generationers viden og traditioner. De indeholder kulturelt accepterede scenarier som viser, hvordan man skal reagere på smerte og hvordan man skal forstå det. En gruppes ideer om kontrol spiller en stor rolle i udviklingen af specifikke copingstrategier. Englændere, irere eller mennesker fra Nordeuropa er individ-orienterede og benytter sig af intern kontrol. Det italienske eller tyrkiske samfund er familieorienteret og bruger ekstern kontrol. Den første gruppe fokuserer på det individuelle i forbindelse med smerter og holder følelser for sig selv og undgår social kontakt. Den anden gruppe søger selskab når de har smerter og søger fælles handlingsstrategier. Kohnen beskriver fem forskellige copingstrategier, som kan relateres til etniske og religiøse grupper. “Alle strategierne kan dog findes i alle kulturer” (p. 323). En af strategierne er den fatalistiske copingstrategi, som  henfører smerter til et højere instans. Derfor har den lidende ikke megen tilskyndelse til selv at gøre noget, f.eks. søge læge. Undertiden udføres magiske ritualer, hvilket kan indvirke på oplevelsen af smerte. Den religiøse holdning til smerte, f. eks. hos kristne eller buddhister, opfatter smerte som en prøvelse, personen skal udholde for at vise sin tro. En tredje strategi en den rationelle, som henfører smerten til en bestemt del af kroppen, som gives en professionel medicinsk behandling. Her er en følelsesmæssig tilgang irrelevant.

Konklusion: Det er nødvendigt at være opmærksom på kulturelle variationer i oplevelsen af smerte

Kohnen hævder at det nedsætter behandlingseffekten at opfatte smerte som en universelt fænomen. Patienter kan give udtryk for deres oplevelse af smerte på forskellige måder: ved at trække sig tilbage, rationalisere, græde og udvise følelsesmæssig forstyrrelse. Ingen udtryksform for oplevet smerte er bedre end en anden. Det fører til misforståelser, frustration og måske fejlbehandling at tro, at smerte og oplevelser af smerte skal vise sig på bestemte måder. ” Hver patient er en informant, men alle informanter er ikke gode. Om en patient er en god informant, afhænger af hvor godt den undersøgende læge forstår patienten og kan arbejde med patientens horisont og oplevelser”. (p. 326)

[1] Zborowski, Mark (1952): Cultural components in responses to pain. Journal of Social Issues 8: p. 16-30. Zborowski, Mark (1969): People in pain. San Francisco: Jossey-Bass.