Hvordan Chagas sygdom opleves i et ikke-endemisk land : en tværfaglig undersøgelse i Bologna.( Italien)

Af Alessandra Cannizzo

Referat af “La malattia di Chagas in un paese non endemico: il contesto bolognese. Analisi multidisciplinare della malattia e del fenomeno migratorio” (Chagas Disease in a Non-endemic Country: A Multidisciplinary Research, Bologna, Italy.) by Di Girolamo, C., Marta, B.L., Ciannameo, A., Cacciatore, F., Balestra, G.L., Bodini, C., Taroni, F., Annali di Igiene, 2010; 22:1

Available in English at Journal of Immigrant and Minority Health, 2016. 18(3), pp. 616-623.

Resume

Italien er blevet et ikke-endemisk område i Europa med hensyn til forekomst af Chagas sygdom  blandt indvandrere med latinamerikansk baggrund. Bologna   Universitetshospital har foretaget et tværfagligt studie  med inddragelse af etnografi. Der blev beskrevet subjektive sygdomsoplevelser hos en gruppe latinamerikanske indvandrere i Emilia Romagna. Patientens oplevelser er vigtige fordi de påvirker muligheder for prævention og helbredelse.

Introduktion

I startfasen søgte undersøgelsen at analysere Chagas sygdoms oprindelse og udbredelse i ikke-endemiske lande. Sygdommen findes især i landdistrikter og nogle forfattere beskriver dem som “glemte borgere”. Chagas sygdom er stærkt relateret til fattigdom i landdistrikter. De syge er stigmatiserede og når de immigrerer for at forbedre deres livssituation, spredes sygdommen til ikke-endemiske lande. (millioner mennesker skønnes at lide af Chagas sygdom. Chagas har bredt sig til Nordamerika, Europa og Stillehavsregionen. Undersøgelsen påviste manglen på information om hvordan sygdommen opleves. Indvandrere har ofte mere påtrængende sundhedsproblemer og møder mange barrierer, når de  søger kontakt til sundhedssystemet. Undersøgelsen søger at undersøge Chagas sygdom i  Emilia-Romagna regionen med særlig vægt på den subjektive oplevelse af sygdommen set i lyset af flygtningeproblematikken. Undersøgelsen benytter en socialepidemologisk tilgang.

Metodologi

Undersøgelsen er blevet udført af en gruppe læger, mikrobiologer og antropologer. Formålet har været at fremme den latinamerikanske indvandrerbefolkningsgruppes sundhed. Der blev udgivet en illustreret tosproget pjece samproduceret med en gruppe latinamerikanske indvandrere. Pjecen informerer om sygdommen og hospitalets behandlingsmuligheder.

Udvælgelse af deltagere og dataindsamling

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelse og interviews med latinamerikanske indvandrere i risikozonen. Deltagerne blev desuden tilbudt en frivillig Chagas sygdomstest. Fra et antropologisk perspektiv belyste undersøgelsen også de specifikke historiske og sociokulturelle træk ved den latinamerikanske indvandring i  Bolognaområdet og satte disse træk i relation til den subjektive sygdomsoplevelse.

Dataanalyse

Den etnoantropologiske undersøgelse startede med at kortlægge den latinamerikanske befolkningsgruppes foretrukne mødeformer og steder. Studier indbefatter en deskriptiv analyse af de kvantitative indikatorer og en analyse af de kvalitative data.

Resultater i Bolognaområdet

151 personer blev screenet, heraf 94,7% voksne latinamerikanske indvandrere fra endemiske områder, 3,97% adopterede børn og 1,32% italienske rejsende. Indvandrere fra Argentina, Bolivia og Brasilien var mest bevidste om sygdommen, mens peruvianere og ecuadorianere, som udgør 40% af populationen sammen med indvandrere fra Mellemamerika, Colombia og Venezuela, havde ingen eller meget begrænset viden om sygdommen. Det blev påvist at en bedre social placering fremmede integrationen med den italienske sundhedssystem og at hårdt arbejde og udfordrende livsbetingelser påvirker oplevelsen og forståelsen for sygdommen. Der blev også påvist migrationsmønstres indflydelse på oplevelsen af sygdom. For eksempel havde en gruppe kvinder bedre helbred og integrationsgrad, højere social status og lettere adgang til sundhedsvæsenet og andre ressourcer. Disse kvinder fra Brasilien, Argentina, Colombia og Chile var kommet til Italien af politiske årsager og havde giftet sig med italienere.  De interviewede personer påpegede at deltagelsen i undersøgelsen kunne udvikle nye værktøjer til brug for social integration via skabelse af et netværk, som kunne fungere som et diskussionsforum for vigtige temaer for indvandrere såsom jobs, bureaukrati og legalitet.

Sammenligning med tidligere forskning

Forfatterne har også foretaget en komparativ undersøgelse. Hos de voksne latinamerikanske indvandrere er forekomsten af Chagas sygdom 8,39%, hvilket svarer til Schweiz og det øvrige Italien, men er lavere end i Barcelona. Det ser ud til at bolivianere er den mest angrebne gruppe, især på grund af deres hårde og udfordrende livsbetingelser. Ældre latinamerikanske indvandrere er i særlig grad udsatte for smitte, hvilket skyldes bedre implementering af kontrolprogrammer i de endemiske lande. I ikke-endemiske lande som Italien bekræfter undersøgelsen de tidligere påviste risikoindikatorer. Det anbefales at fokusere på rettigheder, især retten til behandling i sundhedsvæsenet med hensyntagen til  implementering af kontrolprogrammer i endemiske lande.

Konklusion

Denne undersøgelse evaluerer de sociale aspekter af Chagas sygdom i Italien og anbefaler tiltag til forbedring. Det vises at bevidstheden om sygdommen er ujævn blandt de deltagende latinamerikanske indvandrere. De, der var ramt af sygdommen, havde kendskab til sygdommen, enten via direkte oplevelse eller fra familiemedlemmer eller oplysningskampagner i deres oprindelsesland, men alle deltagere anbefalede en oplysningskampagne om sygdommen. Selve  undersøgelsen skabte bevidsthed og sygdommen og bidrog til at skabe bevidsthed om de sociokulturelle risikoindikatorer. Det blev påvist at ældre latinamerikanske indvandrere har større risikso for at blive smittet. De smittede kom fra meget fattige og isolerede områder i Latinamerika. Undersøgelsen er særlig relevant fordi den foregår i  Emilia Romagna og fordi den blev foretaget tværfagligt. Konklusioner og anbefalinger er rettet mod en praktisk forbedring af sundhedsvæsenets håndtering af Chagas sygdom. Undersøgelsen tværfaglige karakter medførte reflektioner over de sociale og kulturelle aspekter af Chagas sygdom og viste vigtigheden af at integrere medicinske og antropologiske tilgange.

Bibliografi

Basile L, et al. Chagas disease in European countries: the chal- lenge of a surveillance system. Euro Surveill. 2011;16(37):19968. 9.

Bern C, et al. Evaluation and treatment of chagas disease in the United States: a systematic review. JAMA. 2007;298(18):2171–81. 21. Pe ́rez-Molina JA, Norman F, Lo ́pez-Ve ́lez R. Chagas disease in non-endemic countries: epidemiology, clinical presentation and treatment. Curr Infect Dis Rep. 2012;14(3):263–74.

Bricen ̃o-Leo ́n R. La enfermedad de Chagas y las transformaciones sociales en America Latina. In Organizacio ́n Panamericana de la Salud, ed. La Enfermedad de Chagas a la Puerta del Conocimiento de una Endemia Americana Ancestral. Washington, DC, USA: OPS (Organizacio ́n Panamericana de la Salud); 2007. p. 219–230.

Caritas/Migrantes, 2012. 22° Dossier Statistico Immigrazione 2012, Roma. http://www.dossierimmigrazione.it/catalogo/2012_

Ciannameo A, Di Girolamo C. Corpo, societa`, politica: la malattia di Chagas a Buenos Aires. Un’indagine congiunta tra antropologia medica e salute pubblica. THULE. Rivista italiana di studi americanistici. 2012;XI:275–87.

Coura JR, Albajar-Vin ̃as P. Chagas disease: a new worldwide challenge. Nature. 2010;465(7301):S6–7.

Bricen ̃o-Leo ́n R, Me ́ndez Galva ́n J. The social determinants of Chagas disease and the transformations of Latin America. Memo ́rias do Instituto Oswaldo Cruz. 2007;102(Suppl):109–12.

De Rezende J, Lauar KM, de Oliveira A. Clinical and ra- diological aspects of aperistalsis of the esophagus. Rev Brasil Gastroenterol. 1960;12:247–62.

Dias JCP, Silveira AC, Schofield CJ. The impact of Chagas disease control in Latin America: a review. Memo ́rias do Instituto Oswaldo Cruz. 2002;97(5):603–12.

Di Girolamo C, et al. Chagas disease at the crossroad of interna- tional migration and public health policies: why a national screening might not be enough. Euro Surveill. 2011;16(37):19965. 13. Angheben A, et al. Chagas disease in Italy: breaking an epidemiological silence. Euro Surveill. 2011;16(37):19969.

Di Girolamo C, et al. Chagas disease in a non endemic country: a study in the district of Bologna (Italy). Multidisciplinary analysis of the disease in the Latin American migrant population. Annali di igiene medicina preventiva e di comunita`. 2010;22(5):431–45.

Jackson Y, et al. Prevalence, clinical staging and risk for blood- borne transmission of Chagas disease among Latin American migrants in Geneva, Switzerland. PLoS Negl Trop Dis. 2010;4(2):e592.

Lescure F-X, et al. Chagas disease, France. Emerg Infect Dis. 2008;14(4):644–6.

Muñoz J, et al. Clinical profile of Trypanosoma cruzi infection in a non-endemic setting: immigration and Chagas disease in Bar- celona (Spain). Acta Trop. 2009;111(1):51–5.

PAHO (Pan American Health Organization). Quantitative estimation of chagas disease in the Americas. Montevideo: PAHO; 2006.

Rassi A, Marin-Neto JA. Chagas disease. The Lancet. 2010;375(9723):1388–402.

Pinto Dias JC. Human chagas disease and migration in the con- text of globalization: some particular aspects. J Trop Med. 2013;2013:789758.

Rechel B, et al. Migration and health in an increasingly diverse Europe. The Lancet. 2013;381(9873):1235–45.

Regione Emilia-Romagna. Popolazione residente straniera; 2013. http://statistica.regione.emilia-romagna.it/servizi-online/

Requena-Me ́ndez A, et al. Health policies to control Chagas disease transmission in European countries. PLoS Negl Trop Dis.

2014;8(10):e3245.

Roca C, et al. Chagas disease among the Latin American adult population attending in a primary care center in Barcelona, Spain. PLoS Negl Trop Dis. 2011;5(4):e1135.

Valerio-Sallent L, et al. A clinical and epidemiological study of the Trypanosoma cruzi infected population in the north metropolitan area of Barcelona. Rev Cl ́ın Esp. 2012;212(7): 329–36.

Velarde-Rodriguez M, et al. Need of comprehensive health care for T. cruzi infected immigrants in Europe. Rev Soc Bras Med Trop. 2009;42(2):92–5.

Ventura-Garcia L, et al. Socio-cultural aspects of Chagas disease: a systematic review of qualitative research. PLoS Negl Trop Dis. 2013;7(9):e2410.

World Health Organization. Control of Chagas disease: second report of the WHO Expert Committee. WHO technical Report Series, no. 905, Geneva; 2003.

World Health Organization. Chagas disease: control and elimination. A63/20. In 63rd World Health Assembly; 2009. www.who.int/neglected_diseases/mediacentre/WHA_63.20_Eng.pdf. 12.

World Health Organization. Working to overcome the global impact of neglected tropical diseases. First WHO report on ne- glected tropical diseases, Geneva, Switzerland; 2010.