Hvordan professionelle i sundhedssektoren oplever patienter fra forskellige etniske grupper. (UK)

Af Suki Rai

Tekst reference: Kai, J., Beavan, J., Faull, C., Dodson, L., Gill, P. and Beighton, A. (2007). Professional uncertainty and disempowerment responding to ethnic diversity in health care: a qualitative study. PLoS Med, 4(11), p.e323.

Introduktion

Samfundet bliver stadig mere mangfoldigt med hensyn til etnicitet og race. Professionelle i sundhedssektoren og politikere bestræber sig på at sikre lige adgang til sundhedsvæsenet, men der er stigende bevidsthed om racebestemt ulighed i relation til sundhedssystemet.

I dele af sundhedsvæsenet har man indført træning i ”kulturel kompetence” for at forbedre arbejdet med mennesker fra forskellige kulturer. Det er træning i at identificere etniske forskelligheder i sundhedsopfattelser og behandlinger, religion og kommunikationsstil.

Denne artikel søger at belyse hvordan professionelle i sundhedssektoren  oplever deres arbejde med patienter  med anden etnisk baggrund. Især  er der fokus på om deres adfærd er påvirket af etnicitet på måder, der kan bidrage til ulighed . Artiklen tager udgangspunkt i kræftbehandling og i en kvalitativ undersøgelse med 18 fokusgrupper bestående af 106 professionelle fra forskellige discipliner i primær og sekundærsektoren.

Metodologi

Studiet benyttede fokusgrupper for at muliggøre gruppeprocesser. Fokusgruppernes formål var både at belyse holdninger og indstillinger  og give deltagerne mulighed for at diskutere indbyrdes.

Nogle fokusgrupper var sammensat efter profession, for at muliggøre videndeling, andre bestod af deltagere fra forskellige faggrupper for at muliggøre faglig sparring i et team.

Diskussionerne startede med et åbent spørgsmål. “ Fortæl om de erfaringer, du har haft med patienter med anden etnisk baggrund “ Diskussionerne varede mellem 1,5 og 2 timer.

Resultater

De professionelle ønskede at give patienter med anden etnisk baggrund en forsvarlig behandling De oplevede at kommunikation, sprog og forholdet til familien udgjorde barrierer.

Professionel usikkerhed 

Professionelle gav udtryk for at de følte usikkerhed når de mødte patienter med anden etnisk baggrund. Det gjorde dem bange og nervøse. De syntes at de manglede kulturel viden og at de var bange for at dette ville påvirke patienterne. De frygtede at deres manglende viden kunne føre til “fejl”.

Nogle professionelle frygtede at deres manglende kulturelle kompetence ville kunne opfattes som racistisk eller diskriminerende. Nogle følte dog at det, hvis de gjorde en ekstra indsats for at forholde sig til patienternes kulturelt betingede behov, kunne opfattes som forskelsbehandling, både af patienter og af kolleger.

Fokus på kulturel kompetence

De professionelle var klar over at de manglede  kulturel viden. De havde brug for at lære, hvordan man tackler patienter med anden etnisk baggrund .

Nogle foreslog, at man kunne spørge patienterne direkte , men mange var bange for at komme til at sige noget, som patienten kunne tage anstød af. For eksempel:

“Behandl dem fuldstændig som enhver anden patient……det duer ikke at prøve at forholde sig til en etnisk gruppe i stedet for til en person.”               (Palliativt team).

Mange ville gerne lære noget mere om forskellige kulturer og have en liste over kulturforskelle. Andre frygtede at dette, grundet den store mangfoldighed inden for hver etniske gruppe, kunne føre til at stereotypisere patienterne i stedet for at forholde sig til dem som individuelle personer.

“Vi har blandede kulturer, både anden og tredje generation, der er mange familier der er blevet vestlige, så det er svært at vide, hvem man har at gøre med” (Palliativt team)

“Selv om det drejer sig om en person fra Polen, så er  der alle slags præferencer og kulturelle forskelle, der er ingen, der er ens..” (Palliativt team )

“Det er ikke et samlebånd. Alle er individuelle personer, deres behov er forskellige, selv om de lider af den samme sygdom. (Læge)

For det meste følte de professionelle ikke, at de kunne italesætte deres “usikkerhed” overfor patienterne, ej heller spørge ind til patienternes holdninger og tro. Der var dog to undtagelser.

“At lytte er at tænke over hvordan man taler til folk og tænke på , hvad familien og patienten ønsker at høre og hvordan de gerne vil høre det. At lytte er også at være bevidst om at der er noget, man ikke bare lige kan sige til en muslimsk familie, derfor følger jeg et skema….” (Læge)

“Jeg tror at det, der hjalp mig var en model, som byggede på forskellige typer forskelle i stedet for en checkliste, men alligevel arbejder jeg stadig med hvordan jeg skal møde mennesker, som er meget forskellige fra mig.”   (Tværfagligt hospice team)

Professionel usikkerhed 

Denne usikkerhed gav dem en følelse af utilstrækkelighed. De følte angst og stress i tværkulturelle situationer. De vidste ikke hvordan de skulle spørge ind til de værdier og perspektiver, som var vigtige. Også de professionelle, som havde erfaring med mangfoldighed og som havde haft en form for interkulturel træning, var stadig bange for at de kunne komme til at begå fejl og komme til at fornærme patienterne. De følte sig usikre fagligt og frygtede at komme til at udføre deres arbejde dårligt.

Nogle mente at det var bedst at “matche” patienter med anden etnisk baggrund med professionelle med samme etniske baggrund.

Nogle følte at de ikke turde benytte en tillidsfuld og emfatisk tilgang af frygt for at gøre noget forkert, andre følte sig bedre rustet fagligt når de havde deltaget i kulturel træning:

“Jeg lærte at vi alle har de samme grundlæggende behov, vi skal bare finde en måde, der gør det muligt for patienterne at få gavn af behandlingen. Det var en opløftende oplevelse at jeg ikke behøver at vide alt om enhver religion og kultur, dette kan føre til at vi gemmer os bag en forestilling om at de behøver noget andet som vi ikke kan give dem.”  (Palliativt team)

Konklusion

De professionelle ønskede at yde en god faglig service til alle patienter, men de følte sig usikre overfor patienter med anden kulturel baggrund. De frygtede at deres manglende kulturelle viden kunne føre til mangelfuld service.

Nogle professionelle var bekymret over om deres manglende kulturelle kompetence kunne blive opfattes som udtryk or racisme eller diskrimination. Andre følte at fokuseringen på kulturelle behov kunne blive opfattet som positiv forskelsbehandling både af patienter og kolleger.

Det var svært for dem at spørge direkte ind til patienternes forestillingsverden på grund af frygt for at sige noget forkert og derved komme til at såre patienterne.

De interkulturelle møder var forbundet med angst og usikkerhed. De professionelle vidste ikke hvordan de skulle spørge ind til patienternes værdier og perspektiver, dette var også gældende for de professionelle, som havde deltaget i interkulturel træning. Nogle var af den opfattelse at patienter skulle matches med professionelle med den samme etniske baggrund. Denne holdning ville føre til yderligere stereotypisering og ville ikke styrke kulturel kompetence.

Den åbenhed, hvormed de professionelle diskuterede udfordringerne, gav os mulighed for at forstå de vanskeligheder, de stilles overfor i mødet med patienter med anden etnisk baggrund.

De følelser af angst og usikkerhed, som de professionelle beskriver, vil helt sikkert bidrage til ulighed i sundhedssektoren.

De professionelle bør blive mere kulturelt bevidste og bør have forståelse for kulturelle behov og for de faktorer, som skaber kultur. De skal basere deres arbejde på deres kulturelle kompetence for ikke at blive kulturelt blinde. Dette vil eliminere den frygt, som professionelle kan nære overfor patienter med anden kulturel baggrund.

Professionelle bør være bevidste om kulturelle forskelle og de må undlade at afvise kulturelle faktorer af frygt for at komme til at fornærme patienterne. De bør også møde hver patient som en individuel personlighed og anerkende patientternes behov og tilbyde dem valgmuligheder. Det skal være muligt for alle patienter at tage ansvar for deres situation og behandling og pleje.