Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser (DK)

Skrevet af Margit Helle Thomsen

Tekst henvisning: “Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser”) af Hansen, Eigil Boll and Siganos, Gallatios, KORA, Anvendt KommunalForskning  Working Paper, 2009, pp 1-35

Introduktion

Ældre, som er indvandret fra især ikke-vestlige lande udgør en stigende andel af ældrebefolkningen i Danmark. De vil udgøre et stigende antal såvel som en stigende andel af ældrebefolkningen, svarende til en firedobling i 2030.

Disse demografiske og sociokulturelle ændringer rejser spørgsmålet omkring konsekvenserne for den offentlige sector og behovet for og fordelingen af offentlige velfærds ydelser. Et at hoved spørgsmålene er hvorvidt ældre indvandreres livsstil og leveforhold betyder at ældre invandrere vil gøre mere eller mindre brug af sociale og sundheds services, sammenlignet med ældre sammenlignet med ældre etniske danskere. Dette working paper beskriver hoved resultaterne og konklusionerne fra et vidtgående dansk forsknings project om dette emne.

Formål

Formålet med projektet har derfor været at analysere, hvorvidt ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande modtager færre eller flere omsorgs- og plejeydelser end indfødte danskere.  Undersøgelsen fokuserede primært på  ældre invandrere af ikke-vestlig oprindelsen, men involverede også data om invandrere fra vestlige lande. Den totale befolkning inkluderede personer borgere på 65 år og derover bosiddende i Københavns Kommune pr. 1. januar 2007.

Dette studie inkluderede tre hovedområder af offentlig og kommunal sundheds og sociale services for ældre borgere:

  • Personlig pleje
  • Praktisk bistand
  • Plejebolig

Personlige pleje services inkluderer i den danske kontekst støtte for personlige pleje behov på enhver tid af dagen, for eksempel hjælp til at komme ud af sengen, personlig vaskning og kropspleje hjælp til at komme i seng, medicin osv. Fra et omkostningsperspektiv involverer dette at pleje i aften- og nattetimerne er dyrere end pleje i dagtimerne.

Praktisk bistand omfatter den bevilgede hjælp til praktisk bistand, som rengøring, samt til tøjvask og indkøb. Fra et omkostningsperspektiv, er prisen relateret til disse ydelser udregnet ved at en pris per allokeret antal timer.

Kategorien plejebolig omfatter en række forskellige boligtyper for ældre borgere. Dette henviser for eksempel til beskyttede boliger og plejehjem for personer med særlige behov i forhold til sygdomme såsom demens osv.

I denne forskning blev de tre kategorier undersøgt hver for sig, men de blev også vurderet samlet som et overordnet udtryk for ældre menneskers anvendelser af sundheds og sociale services.

Teoretisk model, data og metode

Med afsæt i disse specifikke sundhedspleje og sociale services, blev forskningen og analysen baseret på en specific en modelramme: ”behavioural model of health service use”. Ved at anvende denne model, opnåede forskerne indsigt i hvilke andre faktorer end etnicitet der kan forklare et bestemt forbrug af omsorgs- og plejeydelser. Modellen antager dermed, at forbruget af serviceydelser er bestemt af tre blokke af individuelle variabler:

  • Prædisponerende faktorer såsom køn, alder, uddannelse, etnicitet
  • Fremmende og hæmmende faktorer såsom indkomst, uformelle plejemuligheder via familiemedlemmer
  • Behovsfaktorer såsom helbredsindikatorer

De individuelle variabler i denne model er omsat til en række variabler i regressionsanalyser med henblik på at belyse, hvilken betydning indvandrerbaggrund har for forbruget af pleje- og omsorgsydelser. Dermed opererede forskerne med både afhængige og uafhængige variabler. Kategorierne for kommunal sundhedspleje og sociale services udgør afhængige variable og de uafhængige variable refererer til faktorer omkring etnicitet.

Dermed blev de ældre borgere i befolkningen inddelt i 1) etniske danskere, 2) Indvandrer fra vestligt land inden for 10 år, 3) Indvandrer fra vestligt land for mere end 10 år siden, 4) indvandrer fra ikkevestligt land inden for 10 år og endeligt 5) Indvandrer fra ikkevestligt land for mere end 10 år siden. Endvidere kontrollerede forskerne for et bredt udvalg af variabler  der kan influere behovet for og anvendelsen af offentlige sundhedsservices. Disse variabler ville inkludere de demografiske, socio-økonomiske og uddannelses data, civilstand, familie, bor alene eller bor ikke alene, hospitalisering af varierende længde osv. I alt kombinerede data kilderne institutionel data udtræk fra kommunale registre og nationale statistikker, inklusive:

  • Data om individuel anvendelse af personlige pleje services, praktisk assistance og pleje boliger indenfor den totale befolkning. Disse data blev leveret for forskningen fra registre og data baser om pleje og institutioner i Københavns Kommune.
  • Data om demografisk information såvel som data om uddannelse og beskæftigelse fra Danmarks Statistik
  • Data om anvendelse af sygesikring og sengedage på hospital fra den Nationale Sygesikring
  • Gennem et antal regressions analyserl, blev de forklarende variabler undersøgt for deres signifikans,  og de mest insignifikante faktorer er ekskluderet trinvist. De endelige estimationer indeholder alene forklarende faktorer, der udviser en signifikant sammenhæng med den afhængige variabel, dvs. de undersøgte sundhedsservices.

I opsummering, er analyserne gennemført som dels logistiske regressioner, dels lineære regressioner, af de kombinerede variabler og data kilder. Denne metodiske tilgang gjorde det muligt at bestemme signifikansen i forhold til service anvendelse og baggrund. Endvidere tillog metodologien mulighed for at korrigere for forskelle og andre faktorer som eventuelt påvirker sammenligningen og resultaterne, dermed ledende til fejlagtige hypoteser og konklusioner.

Hoved resultater

Analyserne har vist en lang række af forskelle i anvendelsen af sundhedsservices blandt invandrere, som sammenlignet med etniske danskere. Nogle eksempler:

  • Baggrund og langtids bosathed som forklarende faktor

Den generelle anvendelse af de undersøgte sundheds services varierer betydeligt mellem befolkningsgrupperne på forsknings tidspunktet. Dermed er det 40% af de etniske danskere, som har boet i en plejebolig, eller som har modtaget personlig pleje eller praktisk bistand i det undersøgte år, sammenlignet med respektivt 14% for indvandrere fra ikkevestligt land inden for 10 år og 18% indvandrere fra ikkevestligt land for mere end 10 år siden. Det er værd at bemærke at indvandrere fra vestligt land for mere end 10 år siden er meget tættere på det danske mønster. Dette kan indikere at kombinationen af vestlig baggrund og langtids bosættelse kan påvirke anvendelsen af offentlige sundhedsservices for ældre borgere. Dog ses den samme tendens, i mindre grad, blandt indvandrere fra ikkevestligt land for mere end 10 år siden.

  • Viden om sundheds services som forklarende faktor

Som vist, blev den laveste frekvens af anvendelse set blandt indvandrere fra ikkevestligt land inden for 10 år. Dette kan indikere et lavere behov  på trods af at alle befolkningsgrupperne tilhørte samme aldersgruppe. En anden forklaring kan være mangel på viden omkring det danske velfærdssystem og offentlige ydelser. Desto kortere opholdstiden er, desto mindre viden har indvandrere eventuelt om systemet og dets ydelser. Dette kan også inkludere mangel på viden om adgang og procedurer osv. Endvidere, kan kulturelt-institutionelle forskelle mellem de danske system og sundhedssystemerne i oprindelseslandet være ret betydelig i forhold til naturen, omfanget og adgangen i relation til offentlige services for ældre borgere. Endeligt kan lingvistiske og kommunations problemer spille en vigtig rolle for service anvendelser.

  • Familie baseret pleje som forklarende faktor

Bortset fra viden, indikerer analysen at ældre ikkevestlige indvandrere vil være mere afhængige at familie støtte, især i de første år af invandring. Resultaterne kan også indikere at mønstre over tid tilpasses mere og mere til et dansk mønster. Det kan vise at bevidsthed om offentlige sundhedsservices er blevet forøget. Men det kan også vise at  invandere i stigende grad adapterer til en dansk livsstil hvor generationer bor hver for sig og hvor især kvinders fuldtidsarbejde  gør det svært at fastholde mere traditionelle familie baserede livsstile.

  • Alder som en forklarende faktor

Indvandrere fra ikkevestligt land for mere end 10 år siden er den største gruppe efter etniske danskere i befolkningen, men denne gruppe af ikkevestlige indvandrere er også i gennemsnit yngre end de etniske danskere. Deres andel af under 70-årige er højere og deres andel af over-80-årige betydeligt mindre, sammenlignet med etniske danskere.

  • Husholding som forklarende faktor

Andelen af borgere der bor alene er betydeligt lavere blandt ikke-vestlige indvandrere for mere end 10 år siden end blandt alle de andre grupper. Dette er måske overraskende med oe for at de ikke-vestlige indvandrere generelt var yngre end de andre grupper, men det kan også indikere mindre behov for offentlig pleje.

Opsummering af forsknings resultater

I opsummering, gav undersøgelsen de følgende resultater:

  • På forskningstidspunket modtog ældre indvandrere mindre hyppigt end ældre danskere pleje- og omsorgsydelser fra det offentlige, indenfor aldersgruppen 65 år og over. De har både en mindre tilbøjelighed til at modtage hjælp fra det offentlige overhovedet og til hver af de undersøgte ydelser.
  • Når vi alene betragter hjemmeplejeydelser, er der sammenlignet med etniske danskere en mindre tilbøjelighed blandt ældre indvandrere til at modtage praktisk bistand og assitance services, hvilket tyder på, at en større andel af behovet for praktisk bistand dækkes fra anden side.
  • I forhold til personlig pleje er omfanget ikke signifikant mindre end for ældre etniske danskere. Faktisk modtog ældre indvandrere fra et ikke-vestligt land, og som har boet i Danmark i mere end 10 år, i denne undersøgelse personlig pleje i et større omfang end ældre danskere.
  • Endelig, spillede tidsfaktoren relateret til længde aft id personen har været bosat i Danmark naturligvis en vigtig rolle for anvendelsen af sundheds og sociale services. Dermed modtog, ældre indvandrere, som har boet i Danmark i mere end 10 år, hyppigere pleje- og omsorgsydelser end ældre indvandrere, der har boet i landet i kortere tid.

Konklusion

Forskningen giver ikke en fuldt dækkende forklaring på de observerede forskelle mellem ældre indvandrere og ældre etniske danskere i forhold til anvendelse af kommunale sundheds og sociale services. Dog peger nogle af hoved resultaterne på at to forhold kan gøre sig gældende i forhold til indvandreres mindre forbrug end danskeres af pleje- og omsorgsydelser:

Først, udgør selve kendskabet til mulighederne for hjælp fra det offentlige tilsyneladende en vigtig faktor for mønstrene for anvendelse. Jo længere tid man har boet i landet, des mere ligner forbruget etniske danskeres forbrug.

For det andet, er traditionen med at forestage pleje for ældre familiemedlemmer indenfor familiens rammer tilsyneladende også meget vigtig for anvendelsen – eller snarere manglen på anvendelse – af offentlige sundheds og sociale services for ældre borgere.

Ved at kombinere disse tendenser, kan det konkluderes at forbruget af offentlige pleje- og omsorgsydelser afhænger af, hvor længe man har boet i Danmark, og at langtidig bosathed på flere måder kan påvirke anvendelsen og dermed også livsstilen. Viden og overblik over tilgængelige opbygges over tid for nykommere. Samtidig har generelle socio-kulturelle og socio-økonomiske forhold også stor indflydelse på brugs mønstret, mens traditionelle familie mønstre er svære at fastholde. Dette inkluderer især den socio-kulturelle og socio-økonomiske tradition hvor kvindelige familiemedlemmer bliver hjemme for at kunne tage sig af familien generelt, og især af ældre familiemedlemmer. I den danske kontekst, har invandrer familier behov for en indtægt fra både mandlige og kvindelige familiemedlemmer. Dette forhold forøger behovet for at anvende offentlige services for ældre familie medlemmer, og øger dermed hastighede for den proces der forandrer livstile og adapterer dem til et dansk anvendelses mønster i relation til offentlige services.

Man kan konkludere at der er stort behov for at disseminere viden om det danske velfærdssystem – og de specifikke ydelser for ældre borgere – blandt invandrer familier. Samtidig, vil det være vigtigt at forbedre den interkulturelle forståelse blandt sundheds og social professionelle omkring livstil, behov og forventninger blandt indvandrer familier generelt og blandt ældre indvandrere i særdeleshed.