Om Healthy Diversity (Mangfoldighed i tilgangen og adgangen til sundhed)

I en stadig mere forbundet verden, hvor rejser og udveksling af information sker lettere end nogensinde, er det mere og mere sandsynligt, at vi møder og interagerer med mennesker eller samfund præget af forskellige værdier, adfærd, normer, vaner, ritualer og begreber i verden. Sundhedsydelser er ikke immune over for sådanne situationer: Sundhedsprofessionelle i forskellige positioner servicetjenester til en bred vifte af patienter med forskellige behov, forventninger og baggrunde. Når denne mangfoldighed ikke adresseres på ordentlig vis af de professionelle, kan mødet mellem professionelle og patienter resultere i en uhensigtsmæssig behandling, som ender med at blive en barriere for professionaliteten og kvaliteten i sundhedsydelsen – hvor gensidige misforståelser har følgevirkninger som fejldiagnoser, afslag på behandling, underbehandling eller endda fejlbehandling og diskrimination.

Vi kan identificere tre kvalificeringsbehov:

Det overordnede mål for projektet Healthy Diversity er at forbedre kapaciteten blandt sundhedsprofessionelle og sundhedsinstitutioner til at imødekomme behovene blandt kulturelt mangfoldige patientgrupper – for herigennem at mindske de barrierer, der modvirker ligeværdig adgang til sundhedsydelser og nedbryder diskrimination inden for sundhedssektoren.

Målgrupper

Vores ICT-understøttede træningsmetoder og værktøjer adresserer følgende målgrupper:

Metodikken ”Kritiske Hændelser” (Critical Incident methodology) i Healthy Diversity projektet

Har kultur virkelig indflydelse på det daglige arbejde i sundhedssektoren? Tilgange, der fokuserer på mangfoldighed, har hidtil bevæget sig mellem forskellige positioner: på den ene side at understrege virkningen af kulturelle forskelle (med risiko for at forstærke forskelle) – eller på den anden side: at dekonstruere kultur ved at fokusere på de forskelligartede personlige, situationelle og økonomiske faktorer, der kan ligge til grund for folks adfærd (med risiko for at benægte relevansen af kulturelle forskelle). Metodikken Kritiske Hændelser lægger den teoretiske debat til side og fokuserer på praksisniveauet. Herved skaber metodikken en passage mellem de nævnte risikofaktorer. Metodikken er udviklet af den franske socialpsykolog Margalit Cohen-Emerique. Den anbefaler en foreslår en unik strategi til at afdække de kulturelle normer, værdier og adfærdsmønstre, som mennesker bringer med sig ind i mødet med andre – normer, værdier og adfærdsmønstre, der filtrerer måden, vi fortolker og reagerer over for andre mennesker på. Metodikken hjælper til at lette den – ofte negative – tåge, der omgærder interkulturelle misforståelser. Det gør den ved at skærpe opmærksomheden på illusionen om, at vi selv er kulturelt neutrale. Metodikken inviterer os til at udforske de kulturelle referencerammer på en mere objektiv måde og åbner derved for et interkulturelt forhandlingsrum, hvor fordomme spiller en mindre rolle.Har kultur virkelig indflydelse på det daglige arbejde i sundhedssektoren? Tilgange, der fokuserer på mangfoldighed, har hidtil bevæget sig mellem forskellige positioner: på den ene side at understrege virkningen af kulturelle forskelle (med risiko for at forstærke forskelle) – eller på den anden side: at dekonstruere kultur ved at fokusere på de forskelligartede personlige, situationelle og økonomiske faktorer, der kan ligge til grund for folks adfærd (med risiko for at benægte relevansen af kulturelle forskelle). Metodikken Kritiske Hændelser lægger den teoretiske debat til side og fokuserer på praksisniveauet. Herved skaber metodikken en passage mellem de nævnte risikofaktorer. Metodikken er udviklet af den franske socialpsykolog Margalit Cohen-Emerique. Den anbefaler en foreslår en unik strategi til at afdække de kulturelle normer, værdier og adfærdsmønstre, som mennesker bringer med sig ind i mødet med andre – normer, værdier og adfærdsmønstre, der filtrerer måden, vi fortolker og reagerer over for andre mennesker på. Metodikken hjælper til at lette den – ofte negative – tåge, der omgærder interkulturelle misforståelser. Det gør den ved at skærpe opmærksomheden på illusionen om, at vi selv er kulturelt neutrale. Metodikken inviterer os til at udforske de kulturelle referencerammer på en mere objektiv måde og åbner derved for et interkulturelt forhandlingsrum, hvor fordomme spiller en mindre rolle.