Den behårede patient

Den kritiske hændelse

”Der er en patient, jeg husker godt da jeg arbejdede hos hudlægen. Han var udlænding, i 30’erne. Da han kom ind på klinikken, var han forvirret, han forstod ikke, hvad der forventedes af ham. Jeg bad ham klæde sig af, men han kom ikke frem, før der kom en mandlig læge. Hverken hans undertøj eller adfærd var ”europæisk”. Han kropshygiejne var heller ikke “almindelig”. Han havde været sammen med en prostitueret, hans behårede krop var fuld af lus, Vi havde virkelig forskellige forventninger. Hans holdning til behandlingen var ikke til at forstå for os (læge, sygeplejerske , hjælper)”.

1. Elementer i situationen - aktører

Sygehjælper:

Kvinde, ungarsk, i starten af 20’erne, bor i Budapest

Hører til middelklassen

Hendes modersmål er ungarsk, hun har engelsk som andetsprog

Hun er ikke praktiserende kristen

Patient:

Mand, indvandrer i 30’erne, hans officielle status er ukendt. Syrisk oprindelse, vides ikke præcist hvor. Han taler arabisk, religion og profession kendes ikke. Ser ud til at tilhøre højere mellemlag

Næsten alt i deres sociale identitet skaber afstand mellem personerne. Det eneste, som kan føre dem sammen, er deres alder, men det kan også udgøre et problem, fordi det konverterer en professionel situation til en potentiel ubehagelig personlig situation. Det implicitte hierarki kan også skabe spænding. Den professionelle situation placerer sygehjælperen i en dominerende position, dertil kommer  lokal-fremmed hierarkiet, som måske ikke korresponderer med klassetilhørsforhold. Hvis manden mener, at han tilhører en højere position, kan det forstærke ydmygelsen.

2. Elementer i situationen - kontekst

Hændelsen finder sted på en klinik. I starten er sygehjælperen  alene med en kvindelig sygeplejerske, derefter tilkalder hun en læge. Patienten klæder sig af bag et forhæng, han kræver at få en mandlig læge, men hun opfordrer ham til at komme ud og tale med hende. Det er meget generende for hende, at han nægter. Hun har et negativt indtryk af ham, hans krop er dækket af et tykt hårlag og hårene er fulde af lus.

Hændelsen indtraf før indvandringen gav anledning til panik i Ungarn, men allerede dengang var ungarerne ikke særlig åbne overfor indvandrere.

3. Følelsesmæssig reaktion

Første indtryk: Han er ikke normal. Chokeret, frastødt, vrede, usikkerhed, frustration

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

Sundhedssystem, professionelle regler: Patienter skal samarbejde. Alle skal tilbydes den samme behandling. Sproget skal være ungarsk. Patienten skal kende procedurer og indordne sig under dem.

Situationen: ”Dette er en professionel situation. Jeg er en ung professionel, jeg skal følge klinikkens procedurer. Dette er et professionelt problem, som skal løses”.

Konsultation: Alle bør vide, hvordan det foregår. Hvis en patient ikke gør, som det forventes, er det med vilje ( n manglende samarbejdsvilje).

Kroppen, skamfuldhed: Dette ville være en rutinesag, hvis manden ikke skabte problemer. Det er helt normalt, at en patient klæder sig af inden undersøgelsen. Skamfuldhed hører ikke til i en professional sammenhæng.

Kønsroller: Hun kategoriserer patienten som en muslimsk mand – dvs. at han  må formodes at have negative holdninger til kvinder. Hun kan tænke, at hans adfærd skyldes at hun er kvinde.

Tykt lag kropsbehåring: Er animalsk. Lusene forøger dette indtryk. Prostitutionsbesøg er moralsk forkasteligt, urent. Hun kan tænke, at lusene er en salgs fortjent straf (han fortjener det).

Billedet af den anden som uren: Markeret af stærke ord “ikke almindelig hygiejne”, “ikke-europæisk undertøj”, disse ord står for bizar, primitiv, beskidt, uciviliseret.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Meget negativt, urealistisk

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

Kontekst: 

Dette er en meget usædvanlig situation, et problem som skal løses, selv på bekostning af nogle personlige normer.

Situation:

Føler sig usikker, har ingen klare billeder på konsultationen.

Forventninger:

En mandlig læge er den eneste kompetente aktør i en sådan situation

Klæde sig af foran en kvinde:

Skamfuldt, fremvise hud er skamfuldt

Tale om en prostitueret:

Skamfuldt

Sygehjælperen:

Repræsenterer institutionen, værtslandets normer, hun indtager den dominante position. En ung kvinde, ikke sikkert at hun er kompetent. Hun har måske fordomme mod udlændinge. Hun insisterer på at kalde ham frem foran forhænget og tilkalder ikke en mandlig læge. Dette er en udfordring (”respektløst”) . Han kommer frem da lægen kommer; samarbejde

“Lange underbukser”:

Muligvis som beskyttelse mod lusene

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

Man er tilbøjelige til at drage konklusioner om andres intentioner ud fra en uventet adfærd. Hvis den anden ikke adlyder, vil han ikke samarbejde. Man er også tilbøjelige til at drage kulturelle konklusioner på baggrund af oplevet anderledeshed; hvis han går med lange underbukser, skyldes det hans kultur. Begge formodninger kan der sættes spørgsmålstegn ved.

Medikalisering udelukker ikke sensitivitet overfor menneskelige reaktioner som generthed, usikkerhed osv. Hvis det er muligt at ændre reglerne uden at afspore målet, kan de ændres i alles interesse.

Hvis vi mærker at vores professionelle identitet er truet, kan vi komme til at reagere uhensigtsmæssigt  uden at være klar over det. Det er ikke en skam at bede om hjælp fra en  kollega. Det er en ressource.

Hvis man taler med patienten i stedet for at give instruktioner, kan man komme videre i en vanskelig situation.