Handsker

Den kritiske hændelse

“Jeg var i praktisk på et hospital i Palermos centrum, hvor patientgruppen er blandet med hensyn til etnicitet og socialstatus. Jeg var på gynækologisk afdeling. Gynækologen, jeg og to andre praktikanter var sammen med et indvandrerkvinde.

Som sædvanlig bad gynækologen kvinden om at tømme sin blære før undersøgelsen.

Mens hun var på toilettet, tog lægen sine handsker på, mens han smilede ironisk til os, idet han sagde at de var nødvendige ved undersøgelsen af denne kvinde.

Det gik op for  mig, at han udelukkende ville bruge handsker, fordi patienten var en indvandrerkvinde, det generede mig meget at være vidne til en så åbenbar diskrimination. Det var chokerende, at en så “respektabel” person opførte sig så dårligt. Som professionel ved jeg, at man altid skal benytte handsker ved gynækologiske undersøgelser uanset patienternes baggrund.

Jeg var forbløffet over hans antydning af, at italienske patienter skulle være “renere” end ikke-italienske. Jeg tænkte, at en sådan diskrimination ikke burde findes, slet ikke på et hospital.”

1. Elementer i situationen - aktører

Deltagere i situationen:

Fortælleren er en 25-årig nyuddannet mandlig læge, som specialiserer sig i gynækologi. Italiener, liberal, respekterer professionelle hygiejneregler, han er fagligt engageret.

Lægen, italiensk gynækolog i 50’erne. Har arbejdet længe på hospitalet og behandlet mange kvinder med forskellig etnisk, kulturel og social baggrund.

Herudover to andre mandlige praktikanter og en kvindelig sort indvandrerpatient

2. Elementer i situationen - kontekst

Hændelsen fandt sted på et hospital i Palermos centrum, hvor patientgruppen er blandet med hensyn til etnicitet og socialstatus. Fortælleren er praktikant på gynækologisk afdeling sammen med to andre praktikanter. Gynækologen undersøger en patient og instruerer hende, mens praktikanterne ser på. Patienten var gået på toilettet, da hændelsen fandt sted. Normalt har de professionelle samme baggrund og professional kontekst. Personalet er alle fra Italien og fra samme by. De er læger og kender fagets hygiejneregler.

Relationen mellem fortælleren og den person, som forårsager chokket, er en professional kollegial relation, selv om der også er en hierarkisk relation mellem dem, da den ene er en erfaren læge og den anden er nyuddannet.

3. Følelsesmæssig reaktion

Fortælleren er skuffet over lægens adfærd, især fordi han havde regnet med at skulle lære af ham.

Fortælleren er forarget og forbløffet over lægens  fordom, at italienske patienter er renere. Fortælleren bliver utryg ved tanken om, at forskellig baggrunde afspejler sig i forskellige hygiejneregler. Lægens adfærd svarer til denne type forestillinger. Fortælleren synes, at en sådan diskriminerende tankegang ikke skal findes på et hospital. De medicinske procedurer skal være ens for alle patienter.

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

1) Hygiejneregler forbundet med professional deontologi og basal etik:

Den medicinske professions kerneværdier blev tilsidesat i denne sag. Fortælleren mener, at de basale kerneværdier altid skal finde anvendelse i den medicinske profession. Handsker skal benyttes i alle situationer med alle typer patienter uanset køn, baggrund, etnicitet, race, alder sprogkundskaber, socialøkonomisk og sociokulturel og religiøs baggrund.

2) Lige adgang til sundhedsydelser for alle borgere:

De professionelle skal behandle alle patienter ens og ikke benytte praktikker, som direkte eller indirekte vil kunne ekskludere og diskriminere individuelle patienter eller patientgrupper.

De professionelle skal anvende de samme regler overfor alle. Fortælleren er chokeret, både fra et personligt og et generelt menneskeligt perspektiv, over at blive vidne til, hvad han opfatter som vold mod universelle menneskeværdregler og universelle regler og rettigheder på Jorden for alle mennesker, borgere og patienter, som har krav på den samme behandling og de samme rettigheder i alle tænkelige situationer.

3) Professionalisme:

Fortælleren tror, at gynækologen benytter sig af sin position for at forfølge personlige interesser eller præferencer i forhold til kvinder. Dette er i modstrid med fortællerens egne idealer om den medicinske profession som en serviceydelse for alle, som ikke bør korrumperes af personlige identiteter. Gynækologen burde sætte den faglige kvalitetsbarre højt og stræbe efter at fremtræde som en faglig rollemodel for de nyuddannede unge læger, som indtræder i arbejdsverdenen for første gang. Fortælleren synes ikke at den erfarne gynækolog opfylder sin forpligtelse til at være en rollemodel for de unge og opføre sig i overensstemmelse med den professionelle etik overfor patienterne.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Analysen resulterer i følgende billede:

  • Negativt
  • Afskyvækkende
  • Plettet moral personligt og professionelt
6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

1) Forforståelser om indvandrerkvinders renhed:

Den værdi, som kan have forårsaget gynækologens adfærd, når han eksplicit legitimere brugen af handsker med patientens etniskkulturelle tilhørsforhold, kan skyldes en samfundsmæssig frygt for det “andet”, som i denne sag endog kunne opfattes som “den anden som  er bærer af sygdomme”.

På det  professionelt-etiske niveau burde han være i stand til at gå ud over fordomme og diskriminerende adfærd. I denne hændelse handlede han faktisk ud fra personlige holdninger, når han fremviste sociokulturelle og samfundsmæssige fordomme angående kvinder fra andre kulturers hygiejnepraktikker og standarder som værende forskellige fra italienske kvinders.

Denne normative tilgang kan være henført til specifikke eksempler på dårlig hygiejne hos tidligere kvinder med indvandrerbaggrund. Således kan han generalisere ud fra konkrete oplevelser blandet sammen med generelle fordomme mod indvandrere og andre kulturer.

Dette kombineres med en normativ tilgang til indfødte italienske kvinder, som  bliver generaliseret til at være i besiddelse af høj hygiejnisk standard, som tilsyneladende repræsenterer en vigtig værdi for gynækologen.

Hændelsen implicerer stærke kulturelle værdier og opfattelser om renhed/ikke-renhed, infektionsfri/ infektionsfare, kønslig tiltrækning/kønslig frastødelse – som forskellige fremtrædelsesformer for et kulturel hierarki.

2) Opfattelse af regler og overtrædelse af regler:

Selvom gynækologen kender de for hans profession gældende hygiejniske regler, tror han, at han kan bøje dem på grundlag af sin professionelle ekspertise og formelle position som overlæge.

Samtidig kan han have  ønsket at vise de nyuddannede, at han som mere erfaren og højt positioneret i det medicinske hierarki ikke behøver at følge alle regler og forskrifter til punkt og prikke. Hans værdier kan inkludere en selvbevidst magt- og privilegienydelse, som generelt hører til den medicinske profession.

3) Racisme:

Lægen har en separat protokol for italienske og ikke-italienske patienter, hvilket viser diskriminerende adfærd. Denne dobbeltstandard kommer i konflikt med den principielle ligebehandling af alle patienter. Vi ved ikke om denne adfærd repræsenterer en bevidst adfærd, men hans praksis afspejler dem under alle tilfælde.

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

Den person, som forårsagede chokket hos de nyuddannede, handlede uden at evaluere de risici, som er forbundet med hans rolle som mentor i faglig korrekt adfærd. I denne hændelse blev værdier om mangfoldighed, ligebehandling og professional ansvarlighed i høj grad antastet.

Den delikate gynækologiske kontekst fører til større sensitivitet i form af køn, seksualitet og respekt for patienternes mangfoldighed så vel som patienternes individualitet kropsligt og mentalt.

Særlig i en uddannelsessituation, hvor en praktikant skal tage ved lære af  en overlæge, vil ikke kun de tekniske aspekter ved professionel læring være af betydning, men i særdeleshed også de adfærdsetiske aspekter.

I denne hændelse har manglen på opmærksomhed mod disse adfærdsmæssige aspekter skabt en stærk disharmoni hos praktikanten – fortælleren – ud fra hans indtryk af lægens arbejde og fordi der er behov for at skjule hans bekymring, mens undersøgelsen står på.

Den formodning, som skabes i løbet af denne hændelses forløb, har forårsaget en distance vedrørende den professionelle praksis og respekt for køn, kulturel og racemæssig mangfoldighed.