Konsultation med burka

Den kritiske hændelse

Jeg møder i min konsultation en gravid kvinde, som bærer nikab og handsker. Hun har sin mand med, han beder om at få en kvindelig læge. Jeg siger at der ikke er kvindelige anæstesiologer i klinikken, en anæstesiologisk undersøgelse skal foretages efter otte måneders graviditet. Efter nogen diskussion indvilger kvinden i at blive behandlet af mig, manden truer med at indgive klage.

1. Elementer i situationen - aktører

Fortæller:

59-årig mand, anæstesiolog, arbejder på e offentligt hospital, europæer, men boede i Tunesien fra han var 4 til 16 år .

Han går ind for alles adgang til medicinsk behandling og kvindefrigørelse.

Patient:

24-årig kvinde, hun bærer en  sort nikab, der dækker ansigtet. Hun har handsker på hænderne. Hun stammer fra Magreb-landene og taler fransk uden accent.

Patientens mand:

Cirka 30 år gammel, muslim, forældrene kommer formodentlig fra Magreb-landene, men han er sandsynligvis født I Frankrig, han taler uden accent, han har skæg og er iført djellaba.

Forholdet mellem de to grupper – konservative muslimer og det “dominerende franske samfund:

Frankrig har haft kolonier i mange Magreb-lande. Det franske samfund er nu præget af tilstedeværelsen af overvejende muslimske efterkommere af indvandrere fra de tidligere kolonier i Nordafrika.   Frankrig har traditionelt haft en universalistisk – assimilatorisk tilgang til mangfoldighed, som indebærer at indvandrere og minoritetsgrupper forventes at tilpasse sig til det dominerende samfunds værdier og regler. En særlig vigtigt princip er ”sekulariseringen”, som medfører at religion adskilles fra staten (med undtagelse af kristne religiøse helligdage).

2. Elementer i situationen - kontekst

Legal/juridisk kontekst:

Som konsekvens af sekulariserings princippet kan der ikke tages hensyn til  religiøse forhold i offentlige institutioner. I 2011 har Frankrig tiltrådt et ministerielt cirkulære , der forbyder brug af fuld tilsløring (nikab eller burka) i det offentlige rum.

1(Cirkulære af 2. marts 2011 vedrørende effektuering af lov nr° 2010-1192 af 11 oktober 2010 der forbyder tildækkelse af ansigt i det offentlige rum)

Rummet:

En  anæstesiologs konsultation, ægtepar sidder foran anæstesiologen. Parret har fået en tid, men ikke hos en bestemt læge.

Hændelsen finder sted før burka-forbuddet. Hospitaler har ikke en formuleret holdning til brug af burka.

3. Følelsesmæssig reaktion

“I starten følte jeg mig dårlig tilpas, jeg skulle sørge for at foretage undersøgelse og håndtere mandens modstand. Jeg ville prøve at forhandle. Selv om jeg havde boet mange år i Tunesien, havde jeg aldrig været ude for en lignende situation. Jeg oplevede situationen som utålelig og følte tegn på  aggression.”

For at sikre at kvinder får foretaget den vigtige undersøgelse, ”lokker” han hende til at indvilge ved at fortælle om de eventuelle sundhedsrisici for hende og barnet.

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

Sekularisering:

Politisk sekularisering er en grundpille i den franske forfatning.  Det kan også tolkes som et tabu mod at indføre religiøse forhold i den offentlige sfære.

Ateisme – rationelt videnskabeligt verdensbillede : videnskabelig uddannelse går hånd i hånd med en videnskabelig verdensopfattelse. Især i sundhedssektoren er der ikke plads til magisk-religiøse perspektiver.

Adgang til medicinsk behandling for alle : kultur, køn eller religion bør ikke udgøre en hindring for adgang til sundhedsydelser. I denne hændelse truer mandens holdning med at forhindre konens adgang til behandling.

Kommunikationsstil:

Fortælleren foretrækker en direkte og symmetrisk kommunikationsstil, der ikke gør forskel på mænd og kvinder. Øjenkontakt indgår heri, Ligestilling mellem kønnene bør også være del af kommunikationen,  når temaet er kvindens krop og sundhed bør hun indgå aktivt. Når hun ikke gør det, tyder det på undertrykkelse, idet manden er berettiget til at træffe beslutninger på hendes vegne.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Naiv og simple, men venlig; lidt sløv, tilbagestående, pragmatisk; efterlever ikke normer.

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

Islam – en religion for alle livets domæner:

I Islam kan religion i modsætning til sekulariseringsprincippet ikke blive suspenderet i visse af livets områder. Religionen følger altid de troende og de religiøse regler gælder uindskrænket overalt, også i det offentlige rum. Det er ikke muligt at handle på en anden måde og suspendere vise regler alt efter konteksten

Adskillelse mellem mænd og kvinder

Selv om  der ifølge nogle fortolkninger af islam er forbud mellem fysisk kontakt mellem personer, som ikke er i familie, synes der ikke at være noget eksplicit forbud mod kontakt med læger af modsat køn, i hvert fald ikke i Koranen eller i en hadit. Der findes en hadit (Sunan Ibn Majah Bog 31, Hadit 3609) som opfordrer til at opsøge den dygtigste læge, uanset køn.

En  konservativ fortolkning af Islam:

Mainstream Islam kræver ikke nogen speciel dress code får mænd, det er heller ikke nødvendigt at kvinden tildækker ansigt og hænder. Parret i hændelsen repræsenterer sandsynligvis en mere konservativ version, måske tæt på ”salafisme” eller ”wahabisme”.

Fra dette perspektiv er det frustrerende ikke at kunne handle i overensstemmelse med deres fortolkning af religionen. Modpartens modvilje mod at efterkomme ønskerne opfattes som undertrykkelse og modstand .

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

Ligesom de fleste religioner er islam heterogen, med mange retninger og tilgange, som kan være meget forskellige og ligefrem indbyrdes  modstridende. Hvis man ikke er bevidst om dette, kan man komme til at tilskrive islam vise positioner og adfærdsformer, som ikke er karakteristisk for religionen som sådan, men kun for  minoritetspositioner.

Der kan også være tale om uvidenhed om  rettigheder og den institutionelle kontekst. I denne situation regner manden med, at han kan få en kvindelig læge, men i Frankrig er det noget, som hospitaler bestemmer ( et hospital kan beslutte af efterkomme det eller lade være). Der er ingen instans, hvor manden kan klage over det.

Hospitaler bør formulere en official guide om hvordan man forholder sig til kulturelle skikke som brug af burka eller nikab, således at beslutningen ikke overlades til den enkelte sundhedsarbejder.

Fortælleren indkaldte senere sine kolleger til et møde for at nå frem til en fælles holdning til disse spørgsmål, da hospitalet  ikke havde udviklet retningslinjer.