Groft salt

Den kritiske hændelse

”Jeg var på vagt som sygeplejerske en varm eftermiddag. Det var besøgsdag og jeg havde en afrikansk patient på min afdeling. Jeg bankede på døren, jeg skulle foretage en perfusion. Familien var der og jeg bad dem gå udenfor et øjeblik. Efter lidt tøven gjorde de det. Jeg mærkede noget under mine sko, der var strøet groft salt ud over hele gulvet.

Patienten bemærkede min overraskelse, han talte ikke så godt fransk og prøvede at forklare at det var for at drive ånde onder væk. Jeg installerede perkussionen mens jeg tænkte på hvordan jeg skulle rengøre gulvet, vi har strenge hygiejneregler.

Jeg følte ikke noget kulturchok, fordi jeg kendte tro og traditioner på grund af min kulturelle baggrund. Men det var første gang, jeg mødte det på hospitalet, så det påvirkede min professionelle identitet.

Da jeg havde sagt farvel til patienten kom en assistent ind på stuen uden at banke på. Hun har over 10 års erfaring, er cirka 50 år og var ansvarlig for rengøringen af stuen. Hun opdagede saltet på gulvet og råbte: ”hvad er det for noget svineri? Det er ulækkert”. Jeg følte mig meget dårlig tilpas, patienten forstod ikke denne vrede. Situationen var ved at blive kaotisk, jeg prøvede at lukke den ned ved, at sige at vi finder nok en løsning”.

1. Elementer i situationen - aktører

Fortælleren:

Er en ung sygeplejerske som er i gang med sit første arbejdsår. Hun er 23 år, arbejder på et offentligt hospital. Hun har muslimsk baggrund, men er ikke praktiserende. Hun beskriver sig selv som sekulariseret (“laique”) i sit personlige og professionelle liv.

Patienten:

Cirka 40 år, fra Afrika syd for Sahara, talte ikke fransk.

De pårørende:

10 familiemedlemmer fra same afrikanske land, ingen talte fransk.

Assistenten:

En kvinde på 50 år, hun har arbejdet på hospitalet i 10 år. Hun kommer fra en meget lille landsby i Frankrig.

Forholdet mellem fortælleren og assistenten:

De har  tit arbejdet sammen. Deres forhold var rent professionelt og ifølge fortælleren havde de ikke samme professionelle kultur. Assistenten var gammeldags og behandlede generelt ikke patienter og pårørende særlig venligt. Fortælleren beskriver hende som snæversynet og lidt for striks.

2. Elementer i situationen - kontekst

Hændelsen fandt sted på et offentligt hospital i Lyon. Patienten havde været  sengeliggende på stuen i 14 dage.

3. Følelsesmæssig reaktion

Hendes følelsesmæssige reaktion var mere en reaktion på assistentens holdning end på saltet på gulvet. Hun sagde, at hun blev lidt overrasket over saltet, men  hun  forstod hurtigt at det var et ritual. Ud fra sin egen baggrund vidste hun, at salt er et beskyttelsesmiddel i flere kulturer.

Hendes første følelsesmæssige reaktion var at hun blev flov over assistentens adfærd og holdning, som hun fandt meget uprofessionel.

Assistentens voldsomme ordvalg og tone gjorde hende vred. Desuden var hun ked af at patienten blev behandlet dårligt. Patienten var syg og da hun ikke forstod fransk, var hun ikke klar over hvorfor assistenten var så vred.

Fortælleren følte at hun burde beskytte patienten mod assistentens aggression ved at prøve at forklare, hvad der skete.

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

Respekt for patienter:

Dette er en vigtig værdi for fortælleren, især når det drejer sig om mennesker i en sårbar situation. Sundhedsarbejdere bør forholde sig omsorgsfuldt overfor patienterne og på ingen made være voldelige, hverken fysisk eller verbal. At vise respekt vil i denne hændelse sige at undlade at råbe og skrige.

Professionel identitetstrussel:

Ifølge fortælleren er en god behandling bade at give omsorg og medicin, personalet skal skabe et positivt behandlingsmiljø. Derfor blev fortællerens faglige identitet truet af den ældre kollega, som ikke respekterede hensynet til patientens behov.

Mangfoldighed:

Fortælleren tror at assistenten aldrig  har fået kurser I mangfoldighed  og respekt for andres behov og at hun ikke har arbejdet andre steder.

Intolerance overfor fremmede:

Fortælleren fik et chok I denne situation fordi hun identificerer sig med det fremmede på grund af sin baggrund, hun kan også forestille  sig at hun selv en dag kan blive udsat for kulturel afvisning.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Negativt.

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

Hygiejne:

For assistenten er hygiejnereglerne efter 10 år arbejde på stedet blevet noget, der ikke kan forhandles. Hospitalets stuer skal være rene for at sikre en forsvarlig behandling.

Professional identitetstrussel:

Assistenten mener ikke at det står i  hendes jobbeskrivelse, at hun skal gøre rent efter pårørendes unødvendige svineri. Det udgør et ekstra arbejde for hende.

Healing:

Assistenten tror ikke på  ritual healing , medicinsk behandling er det eneste rigtige.

Forestillinger om sygdom og behandling:

Sygdom er ikke kun et resultat af bakterier, virus og andre videnskabeligt påviselige faktorer. Sygdom kan også forårsages af mere spirituelle faktorer. Derfor skal helbredelsesprocessen også tage hensyn til disse faktorer, for eksempel ved specifikke rensende ritualer.

Salt:

køkken salt ,havsalt eller kosher salt – er alle blevet brugt i ritualer for at rense, beskytte og velsigne. Saltritualer er blevet praktiseret i mange kulturer i tusindvis af år og er stadig operative. Salt kan bruges  til beskyttelse og rensning : det renser den dårlige energi og beskytter mod skadelig energi.

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

”Denne hændelse for mig til at tænke over, hvordan vi forholder os til mangfoldighed i det franske sundhedssystem. Jeg tænkte på de skrøbelige patienter, som bliver udsat for aggression fra personalets side. Mangfoldighed har som sådan ingen plads i det offentlige sundhedssystem, vi bør være bedre rustet.”

Hændelsen viser at det er kulturchok som ikke så meget skyldes nationale/etniske forskelle som forskellige professionelle kulturopfattelser.