Vaske en ven

Den kritiske hændelse

”Jeg arbejdede som personlig hjælper på et center for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, handicaps eller specielle behov. Mit arbejde bestod i at bistå personerne med de daglige aktiviteter, personlig hygiejne og fritidsaktiviteter. Der var kun en gang, hvor jeg havde svært ved at udføre en opgave. Det var da jeg skulle vaske en ung 17-årig mand. Jeg skulle vaske ham bagi og fjerne fæces fra hans erigerede penis. Det var næsten umuligt fordi han  lignede mig så meget, han så de samme serier og havde samme slags humor, vi var faktisk blevet venner”.

1. Elementer i situationen - aktører

Fortæller:

Fortælleren er en 20-årig mand fra et højtuddannet hjem. Han har en  yngre bror. Som barn boede han i forskellige lande udenfor
Europa, han blev født i Tyskland men har for det meste levet i Østrig. Efter studentereksamen arbejder han i en institution for teenagere med multiple funktionsnedsættelser. Han regner med at tage en akademisk uddannelse senere. Han har ingen fysiske handicaps, er meget åben, tolerant og social, politisk aktiv i venstreorienteret retning. Han opfatter sig som heteroseksuel, men er åben for forskellige former for seksualitet. Han er ikke i fast forhold.

Teenager:

Personen som forårsager chokket er en 17-årig østrigsk teenager. Han er lam og har intellektuel funktionsnedsættelse. Han har brug for døgnpleje. Om dagen deltager han i et uddannelsestilbud for unge med multiple funktionsnedsættelser. Han har middelklassebaggrund.

Fortælleren har arbejdet som personlig hjælper for den unge i et stykke tid. De har udviklet en personlig relation og fortælleren anser dem for at være venner. De er begge unge mænd fra Wien med veluddannet familiebaggrund.

2. Elementer i situationen - kontekst

Hændelsen fandt sted på en institution, som yder træning, omsorg og underholdning til unge med multible funktionsnedsættelser. Fortælleren skulle som led i sit daglige arbejde vaske og tage sig af borgernes toiletfunktioner. Da han vaskede den unge, var der ikke andre tilstede.

3. Følelsesmæssig reaktion

Fortælleren følte sig overvældet, forlegen og usikker .

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

For fortælleren er seksualitet ikke kun en kropslig funktion, men også forbundet med personlig autonomi og fri vilje. Det er ubehageligt at indgå i en seksuel relation uden samtykke.

En del af chokket er relateret til tabuet vedrørende handicappede menneskers seksualitet. Seksualitet og handicap bliver kun sjældent omtalt i offentligheden. Temaet bliver diskuteret internt i handicaporganisationer, men på et mere generelt plan er det stigmatiseret.

Hændelsen var en trussel mod grænserne mellem det professionelle og det personlige. Seksualitet tilhører privatsfæren og skal ikke indgå i professionelle relationer. En overskridelse af disse grænser udfordrer normerne for korrekt professionel adfærd.

Set fra et fagligt perspektiv er det problematisk ikke at vide, hvad man skal gøre, da man er trænet til at udføre specifikke handlinger. Usikkerhed udfordrer de professionelle arbejdsværdier.

Derved udfordrer hændelsen  definition af professionel bistand og omsorg. Det er ikke problematisk at vaske unges kroppe, men det bliver problematisk, når der er tale om den seksuelle krop. Seksuelle ydelser er tabuiseret og tilhører en anden professionel arena end den sundhedsfaglige.

Fortælleren blev inddraget i en seksuel relation uden samtykke, hvorfor relationen overskred den neutrale faglige relation .

Ikke-autonomi (afhængighed eller tvang ) opleves som forstyrrende:

Fortælleren sætter spørgsmålstegn ved den unges autonomi til at kontrollere sin erektion. Chokket er relateret til det at miste kontrol over kropslige seksuelle funktioner. Fortælleren havde kendskab til at den unge ikke var i stand til at styre sin krop, det blev problematisk når det drejede sig om seksualitet.

Fortælleren var ikke klar over om erektionen var en bevidst handling, derfor vidste han ikke, hvordan han skulle reagere; tabuet om at reagere på ”fejl” i kontrollen over kroppen er relateret til vestlige forestillinger om autonomi.

Hændelsen viser et selv-chok, der opstår af forståelsen af forskellen mellem fortællerens velfungerende krop og vennens handicap. Hans værdi om at være en åben person bliver truet af oplevelsen af at den menneskelige relation bygger på specifikke kropslige forudsætninger.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Neutral; hjælpeløs; fortælleren beskriver den unge som en krop.

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

Fortælleren og den unge talte aldrig om hændelsen, der er derfor ingen oplysninger om den unges perspektiv, hans opfattelse af seksualitet og om erektionen var bevidst.

Hvis det var en bevidst handling, kan den unge have ønsket at vise at han kan udtrykke sin seksualitet på trods af det fysiske handicap. Der er så tale om værdier om autonomi overfor normer om en ikke-fungerende krop og tabu om seksualitet og handicap.

Han kan have ønsket at vise sin uafhængighed I forhold til stereotypier om handicappede mennesker. Som teenager kan han også have villet udforske sin seksualitet. Da forholdet mellem handicap og seksualitet er tabuiseret, kan han have villet afprøve grænser.

Måske kan hans reaktion være påvirket af fysisk kontakt med en person, som star ham følelsesmæssigt nær.

Seksualitet er relateret til venskab og nærhed. Hvor er grænsen mellem en kærlig og en seksuel berøring? Omsorgsrelationen symboliserer et trygt rum, hvor den unge ikke hele tiden behøver at udøve kontrol.

På den anden side kan han også være orienteret mod seksualitet som en kropslig funktion, der stimuleres ved berøring.

Seksualitet er en naturlig del af livet og ikke noget exceptionelt.  Den unge kan også  have villet afprøve den autonomi, som kræves for at regulere kroppen. De kropslige funktioner og produkter er en del af omsorgsrelationen, så der er ikke nogen skarp grænse mellem det private og det offentlige.

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?
  1. Grænser i omsorgsrelationer:

Uddannelse af omsorgsmedarbejdere; tematisere spørgsmålet om seksualitet og handicap, fokusere på personlige holdninger til seksualitet og handicap og udforske muligheder for at tage fat på udfordringerne. Grænsesætning i omsorgsrelationer : reaktionsspillerum når personlige grænser bliver krænket. Fremme dialog mellem omsorgsmedarbejdere og specialister i seksuologi for at fremme overførsel af viden og kooperation.

  1. Definitioner af seksualitet:

Fremme kommunikation om seksualitet og handicap, udfordre tabuer om ikke-normative kroppe og derved styrke personer med handicap.  Hvilke typer kroppe anses for at være seksuelle? Da den handicappede krops seksualitet anses for at være tabu, findes der kun i ringe grad seksualundervisning for unge med handicap. Deres behov bliver ikke anerkendt og dette bør indgå i uddannelsen af sundhedsarbejdere.

Når handicappede menneskers seksualitet bliver stigmatiseret, kan det føre til manglende åben kommunikation, hvorved bade kvaliteten af omsorgsarbejdet og arbejdsmiljøet bliver påvirket.

  1. Idealet om det autonome selv:

I vestlige samfund er begrebet om selvet relateret til forestillinger om autonomi, som består i rationel kontrol over en fungerende krop. Udfordre disse normer og vise hvordan de devaluerer et vidt spektrum af mennesker med handicap.