Arabisk familie med lille dreng
Den kritiske hændelse
”Jeg bringer en arabisk kvinde med mavesmerter til skadestuen. Jeg tilkalder en kvindelig læge og sygeplejerske, fordi vi har fået at vide at en arabisk kvinde ikke kan blive undersøgt af en mand. Jeg kan ikke overtale hendes mand til at blive udenfor med deres lille søn på 3år. De bliver inde i undersøgelsesrummet, drengen begynder at løbe rundt over det hele, moderen prøver ikke på at stoppe ham. Vi bad hende holde på ham så han ikke forstyrrer os i vores arbejde. Hun sagde noget til ham, men det ændrede ikke noget. Vi prøvede at forklare faderen, at det kunne traumatisere den lille dreng at se, at vi stikker moderen med en nål og han kan forårsage skader ved at skubbe til os. Manden lod som om han ikke have hørt os, vi kunne have tilkaldt vagten, men det ville have taget tid og der var mange patienter som ventede. Det generede os en del. Vi kunne have nægtet at behandle hende, kunne true med at hun ikke engang ville få noget smertestillende før de gik med til et kompromis, men vi orkede det ikke, vi ville bare have det overstået”.
1. Elementer i situationen - aktører
Paramediciner:
Kvinde i 40’erne, lang erfaring, lavere middelklasse, født på landet, for nylig flyttet til Budapest med mand og 3 børn, ungarsk som modersmål, engelsk elementært niveau.
Patienten og patientens mand, der er en mand i 30’erne, “Arabisk” = Iransk, betyder persisk i virkeligheden. Ingen andre oplysninger om ham. “Velklædt”, taler arabisk og dårligt engelsk.
Dette er en professionel situation, en undersøgelse af en ambulant patient. Patienten ses sikke som en individuel personlighed, kun som en patient. Hun og hendes mand har kun et træk – de er anderledes (”arabisk”).
Der er ikke meget til fælles mellem paramedicineren og ægtemanden ud over deres momentane roller – sundhedsarbejder og familiemedlem til en patient – som danner en ramme for deres møde.
2. Elementer i situationen - kontekst
Hændelsen finder stred I et undersøgelsesrum – et velkendt miljø for den professionelle, et fjendtligt og truende miljø for patienten og hendes mand. Patienten sidder ned, manden står op (der er kun en stol). I rummet er der desuden en kvindelig læge, en kvindelig sygeplejerske og en kvindelig paramediciner.
3. Følelsesmæssig reaktion
Frustration, irritation, “sikken en dårlig opdragelse!” – tænker hun – “de forstyrrer behandlingen”; de udviser manglende respekt for personalet, som føler at de mangler autoritet. Opgivelse; der er ingen løsning, ”lad os bare blive færdige”.
4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?
Undersøgelse (og behandling):
Der er et specielt rum dertil, undersøgelsesrummet – det er et professionelt rum, hvor der kun kan være det professionelle personale og patienterne. Dette rum er uegnet for børn. De udfører meget professionelt arbejde, som kræver ro og præcision. Undersøgelse (og behandling) er en privat sag for patienten; ingen andre har noget at gøre med denne proces.
Patienter:
De forventes at efterlade deres sociale identiteter hjemme, derfor er deres køn ikke relevant, ligesom lægens køn ikke er relevant.
Arabiske kulturer:
Undertrykker kvinder, fratager dem deres frihed. Mandens tilstedeværelse beviser dette.
Hans manglende reaktion på barnet:
Føles som en provokation, et udtryk for hans arrogance, manglende respekt for den professionelle.
Barnet:
En plage og en forhindring
5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen
Negativt, baseret på manglende viden om hans identitet.
6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)
Familien:
Er en basal social enhed, konen kan ikke være alene i en krisesituation, det ville være det samme som at forlade hende, nægte hende støtte, være fejt. Det er ikke nødvendigt at have barnet med, men der er ikke nogen, der kan passe ham. Det er ikke så slemt at han er der, for sygdom er en naturlig del af livet ligesom fødsel og død. Børnene tager naturligt del i disse begivenheder.
Situationen:
Han får at vide, at han skal sørge for at barnet ikke forstyrrer behandlingen. Han forstår ikke, hvorfor personalet ikke har tillid til ham.
Mistanke om fordomme:
Han føler sig mere og mere nervøs, fordi han mærker den stigende fjendtlighed overfor dem. Han tror det skyldes at de er udlændinge.
7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?
Personalet troede, at de var parat til at håndtere det anderledes – de var forberedt på, at håndtere en kvindelig orientalsk patient, men de var ikke forberedt til at håndtere yderligere vanskeligheder. Det er godt at forestille sig visse kulturelle mønstre, men dette fritager ikke for at foretage en ny analyse hver gang.
Hvis mennesker tror, at de mister respekt, bliver de mindre kreative til at finde nye løsninger.
Det er ok at være forlegen.
Check en ekstra gang om en fremmed forstår budskabet. Det er ok at se bort fra regler for at løse en usædvanlig konflikt. Der skal være klar udmelding om de regler, som ikke kan brydes.