Hvad er de sensitive zoner i sundhedssektoren ?

De 50 hændelser vi analyserede, kredsede om forskellige temaer:

DE SENSITIVE ZONER

1.     KROPPENS FREMTRÆDELSESFORMER:

Kroppen er i fokus i sundhedssystemet, men den er også kulturelt betinget og kan give anledning til udfordringer og forskelle.

Selvom det er evident, at kultur sætter  aftryk eller spor på kroppen , så er disse aftryk forskellige: der er tale om tøjmode, udsmykning som piercing, tatovering, plastikkirurgi eller tegn på overgangsritualer. Alle disse eksempler viser, hvordan kroppen bliver præget af kulturen, eller som antropologen og sociologen Le Breton udtrykker det :den naturlige krop eksisterer ikke, alle kulturer efterlader spor: enten tilføjes noget (tatovering, makeup, ar, smykker…) eller noget fjernes (omskæring,  hårfjerning, lemlæstelse…) eller kropsdele formes (hals, ører, læber, kraniet [1]).

I sundhedsvæsenet findes også  mange forskellige måder at behandle og berører kroppen. Der er varierende grænser for, hvad man må vise frem, hvor en konsultation kan finde sted og forventning om, hvordan en læge kan berøre en patient (gynækolog i Japan)  (Gynaecological visit in Japan). Da kroppen er i fokus i alle sundhedsaktiviteter, må de professionelle være bevidste om kroppens mangfoldighed : i nogle af de indsamlede hændelser er kroppen et tabuområde, som gør ,at patienten ikke bryder sig om at være nøgen i et venteværelse sammen med andre nøgne patienter eller en professional ikke bryder sig om at blive udsat for nøgne kroppe (Naked, Urine sample). Den tabuiserede krop stammer fra en lang religiøs tradition, hvor kroppen skulle skjules, fordi den blev betragtet som syndefuld. Teorier som Terror Management Theory opfatter kroppen som en kilde til konflikter, fordi den minder os om, hvor tæt vi er på dyreverdenen: for at adskille os fra dyreriget benytter vi os af en strategi om at“ kontrollere dødsangsten ved at omgive os med kulturelle betydninger og værdier ” og dette er en af grundene til, at vi føler ubehag ved at være nøgne, hvilket opleves som en sårbarhed, som vi prøver at svække ved at undertrykke alle kropsfunktioner (snorke, prutte, bøvse, svede).

Hygiejne:

På hospitaler er der strikte regler og procedurer om rengøring og desinficering, men der  er meget divergerende forestillinger fra kultur til kultur om, hvad der anses for at være ‘snavset’ eller ‘rent’ . Desuden har forestillingen om fysisk renlighed også moralske konnotationer (Religion at the docks, Hairy Patient). I Groft Salt ses kontrasten mellem et snævert hygiejnebegreb og en mere transcendental forestilling om renhed i et renselsesritual, der består i at dække gulvet med salt. Salt skal bidrage til at rense værelset for onde ånder, som skaber sygdom. Set fra hospitalets perspektiv udgør salt på gulvet en hygiejnerisiko.

[1] http://www.la-croix.com/Culture/Expositions/David-Le-Breton-Par-le-tatouage-chacun-se-bricole-un-mythe-personnel-2014-08-07-1189152

2.     FORDOMME, KULTURALISERING, DISKRIMINATION

I alle vores hændelser kan vi se virkningerne af opfattelses-og informationsbearbejdning. I nogle af hændelserne udgør dette hovedtemaet. Specielt kan forskellige former for fordomme motivere os til bestemte adfærdsformer.

Forventning om fordomme

I mange tilfælde foregriber medlemmer af minoritetsgrupper de fordomme, som de regner med, at andre vil have overfor dem. En sådan foregribelse motiverer   AIDS patienten  i Germs in blood til at skjule sin sygdom. I C like C (UN) føler en romapatient med smitsom Hepatisis C sig diskrimineret, fordi han tror, at bogstavet C står for “cigany”, som er det ungarske ord for roma.

Fordomme som man vækker hos andre

Fordomme bliver ikke kun foregrebet, de kan også blive manifeste, og disse manifestationer kan gå fra meget subtile antydninger til grove direkte verbale angreb. I  Embarrassed physician (DK) møder en handicappet patient en lægevikar, som bliver overrasket og utilpas  ved mødet med et handicap.

Kulturalisation og kulturel blindhed  – intensivering eller fornægtelse af kulturelle faktorer

Når man kun har  en overfladisk eller ureflekteret bevidsthed om kulturforskelle, kan man komme til at foretage en kulturel fortolkning af noget, der egentligt har andre årsager, såsom personlige eller situationelle. Sådanne fejlfortolkninger kan være særdeles skadelige, når de fører til, at en intervention ikke finder sted. I  Domestic abuse (UK), beslutter sagsbehandlerne sig for at undlade  at intervenere ,når en britisk indisk kvinde hævder at være blevet misbrugt af sin mand, fordi de tror, at misbruget er kulturelt betinget.

Den modsatte fejltagelse findes også : kulturelt betinget adfærd bliver fortolket som personlige egenskaber. I Baby massage (FR) bliver de kraftige bevægelser, som en afrikansk mor bruger når  hun giver babyen massage, fortolket som tegn på aggression.

Begge fejl kan være forbundet med det, som Poss kalder den grundlæggende attributionsfejl, som indebærer, at mennesker har en modstand mod at benytte interne forklaringer i modsætning til situationelle forklaringer, når de skal forklare andre menneskers adfærd  (Ross 1977).

Diskrimination

Selv om direkte former for fordomme og diskriminering ikke sker så tit, kan de stadig finde sted, både fra de professionelle mod patienter og omvendt. Det alvorlige ved disse situationer består i at fordomme fører til diskriminerende handlinger. I  Assault (DK) møder en studerende med anden etnisk baggrund en uretfærdig diskriminerende holdning hos vejlederen. I The complaint (DK) bliver der klaget over en dansk sygeplejerske med anden etnisk baggrund, selv om hun tilsyneladende ikke har gjort andet end at se anderledes ud. I Gloves (IT) bliver en ung gynækologpraktikant chokeret over at se, at hans erfarne kollega ifører sig handsker, når han skal undersøge indvandrerkvinder.

3.     DØD / SORG

Døden er en vanskelig situation i sundhedssektoren, fordi den skal håndteres med stor takt og forståelse for de involveres følelser, og for hvordan de opfatter døden og de dertil knyttede ritualer.  Det er også forskel på , hvad videnskaben definerer som ”død” og den tid som de pårørende behøver til at bearbejde informationen. Når de professionelle skal meddele de pårørende eller forberede dem på en nær slægtnings død, er der tale om en kompliceret kommunikation, ikke kun fordi det er et følsomt emne men også fordi der involveres forskellige diskurser om fysik/videnskabelig versus spirituel opfattelse af døden. Vi har også set udfordringer med hensyn til de pårørendes frygt for døden, en sygeplejerske blev chokeret over at en døende patients hustru, som aldrig have set et lig, spurgte de pårørende til en afdød, om hun måtte se den døde. (Turkish terminal patient).

Da mennesker ikke har de samme forestillinger om døden, kan der være kulturelt bestemte måder at forholde sig til den på, hvilket medfører udførelsen af forskellige former for handlinger (Bad death).

Det er vigtigt at forstå både patienters og de pårørendes holdninger og ideer om disse forhold, men det kan være vanskeligt at italesætte eller yde brobygning mellem patient og pårørende, især når vestlig medicin står over for en anden kultur (End of life).

4.     INDIVIDUALISME / KOLLEKTIVISME / FAMILIENS ROLLE

De europæiske vestlige samfund er individualistisk orienterede, det vil sige, at vi selv bestemmer, hvad det er bedst for os og vores kære. Vores egne behov bliver prioriteret højst. Men andre samfund er kollektivt orienterede, den individuelle valgfrihed er underordnet  kollektive relationer og socialt accepteret adfærd.

Individualisme: Et løst sammensat social netværk, hvor personerne kun skal tage sig af sig selv og deres nærmeste pårørende. Kollektivisme, er et tæt netværk, hvor personer kan regne med at deres pårørende eller medlemmer af en speciel gruppe vil tage sig af dem til gengæld for betingelsesløs loyalitet.  Et samfunds position på denne akse afspejler i hvor høj grad menneskets selvopfattelse defineres som “jeg” eller ”vi”.(Hofstede 1998).

Når en patient bliver indlagt, er støtte fra familie og venner vigtig, men de kan også fylde for meget på stuen, blande sig i procedurer og behandlinger. Det er også vigtigt at tage hensyn til familiens størrelse, som kan udvides til også at omfatte medlemmer af lokalsamfundet  (The wound, Chicken stew for granny).

I kommunikationssituationer skal vi huske, at når patienten ikke er i stand til at kommunikere selv, må vi forholde os udelukkende til familien. Vi må derfor vide, hvordan familien eller lokalsamfundet er organiseret og de enkelte medlemmers roller. (Roma consultation).

Traditionelle / normative familieroller

Det er almindeligt, at der er kulturelle forskelle mellem læger og patienter og at de kan have stor virkning på den kliniske relation.  En læge er ansvarlig for sine patienter, men han møder sin begrænsning uden for hospitalets mure. I nogle af hændelserne fandt vi et misforhold mellem det ansvar, som personalet og de pårørende påtager sig.  Personalet kan blive chokeret over, hvad de opfatter som mangel på interesse eller ansvarlighed fra de pårørende (Baby drinks poison, Parents health responsibility).

5.     KØN

Køn refererer til de “social konstruerede forventninger, adfærdsformer og aktiviteter, som knyttes til mænd og kvinder på baggrund af deres køn ”[1].  De sociale forventninger til alle former for kønsroller er betinget af en given socio-økonomisk, politisk og kulturel kontekst og bliver også betinget af andre faktorer som race ,etnicitet, social klasse, seksuel orientering og alder. Kønsroller bliver indlært og varierer inden for og mellem forskellige samfund og ændrer sig også historisk.

Køn udgør et særdeles sensitivt område i næsten alle kulturer. Vittigheder om seksualitet opfattes meget provokerende (e.g. The birthmark, HU) og mennesker føler sig truet af andre udtryk for køn end deres egne.

For Hofstede adskiller samfund sig så i så høj grad ved, hvordan de tolker kønsroller, at han kaldte det en “tabu dimension”  (Hofstede 1998).  Ifølge ham er det muligt at måle en kulturs generelle (statistiske) tendens til at være orienteret mod værdier, som klassisk opfattes som maskuline eller feminine.  Dette vil i praksis ikke sige ret meget, fordi der er så stor forskel på, hvad der kulturelt opfattes som “feminint” eller “maskulint”.  Hofstede har også opstillet en anden dimension, som består i, i hvor høj grad der differentieres mellem kønsroller. Vi vil tale om høj og lav kønsdiffentiering. Differentieringen kan bestå af mange typer adfærd: mænds og kvinders professionelle valg, regler for interaktion og høflighed, dress koder, brug af rum, roller i familien og magtfordeling.  For de enkelte mennesker udgør disse forskelle ikke neutrale udtryk for kulturel mangfoldighed. Snarere opfattes de som trusler mod vigtige værdier.  Fra et lavt-differentieret perspektiv vil fokusering på traditionelle roller blive opfattet som “utidssvarende” og som et tegn på kvindeundertrykkelse. Fra det andet perspektiv opfattes et overlap mellem det maskuline og feminine som en trussel mod moralen, renheden og den traditionelle familie.

Vi har konstateret denne differentiering på tre niveauer i de indsamlede hændelser:

Differentiering i forhold til selv-repræsentation, dress koder og kommunikationsregler

Jo højere forskellen på mænd og kvinder valoriseres, jo flere former for forskelle forventes på forskellige niveauer. Hvordan mennesker præsenterer sig, hvordan de klæder sig og hvordan de kommunikerer udgør første forskelsniveau. I Consultation in Burqa (FR) opstår der problemer, fordi patientens dress kode kræver, at hendes hud skal være tildækket, når der er mænd tilstede, som hun ikke kender. I den samme kulturel / religiøse gruppe behøver mænd ikke at tildække deres hud : deres hud bliver ikke anset for at være en sensitiv del af kroppen, mens hele den kvindelige  krop er det. Kulturer, der er præget af lav differentiering, betragter sådanne opfattelser meget negativt og ser dem som et tegn på kvindeunderstykkelse.

Regulering af interaktion og fysisk adskillelse

Differentieringen af kønsroller implicerer som regel regler for samværet mellem mænd og kvinder: hvordan de kan tale med hinanden, udveksle øjenkontakt eller fysisk kontakt.  Shaking hands (AU)  illustrerer de spændinger, som kan relateres til interaktionsregler, som forbyder fysisk kontakt mellem kvinder og mænd. Adskillelsen mellem kønnene er undertiden markeret af en klar rumlig adskillelse, som forbyder en kvinde og en mand at være sammen uden tilstedeværelse af andre (Turkish terminal patient, DK, Madam Doctor, IT). Behovet for adskillelse kan også være forbundet med specifikke aspekter af kvinders helbred eller biologisk cyklus (e.g. The Period, FR).

Roller og magtpositioner

Som basale principper for social organisation, er forhold relateret til køn tæt sammenvævet med spørgsmål om magtpositioner, hierarkier og individualisme- kollektivisme dimensionen. I hverdagslivet er disse forhold blandet sammen og fører ofte til konklusioner om seksisme og kvindeundertrykkelse. I No voice (UK) vil den professionelle ønske, at hun kunne hjælpe en indisk kvinde og hendes døtre med at forsvare deres behov og interesser- idet hun tolker mangelen på  selvfremstilling som manglende emancipation.

[1] http://www.coe.int/en/web/compass/gender

6.     HIERARKI / MAGT DISTANCE:

Denne dimension viser i hvor høj grad de mindre magtfulde medlemmer af et samfund accepterer og forventer  en skæv magtfordeling. Det vigtige er, hvordan et samfund håndterer ulighed. Mennesker i et samfund, der bygger på høj grad af magtdistance, accepterer et hierarki, hvor alle har sin fastlagte plads. I samfund med lav grad af magtdistance prøver mennesker at opnå en ligelig fordeling af magt og kræver en forklaring på magtforskelle.

Sundhedssektoren er præget af en meget hierarkiseret struktur. Der er faste regler og autoritetspositioner og rollefordelingen er fastlagt i organisationen. Alligevel fandt vi i adskillige hændelser, at den hierarkiske dimension også kunne give anledning til forvirring og misforståelser.

Forholdet til patienter: Lægen og sygeplejersken tillægges autoritet via status symboler (dress kode, hvid kittel, diplomer osv). De har vidensmonopol og magt over patienten. Patienter ha en forventning til, hvordan en læge skal opføre sig og omvendt, og når disse forventninger ikke bliver opfyldt, kan det forårsage et chok (substance misuse) eller en negativ reaktion (homeless patient). Vi konstaterer i mange hændelser, at hierarkiet mellem de professionelle og patienter og pårørende ofte fører til misforståelser når patienter og pårørende ikke vover at spørge eller bede om at få noget gentaget. (The Interpretation mistake) .   I denne hændelse prøver praktikanten at løse situationen, men lægen gør det meget klart at han ikke vil blande sig i tolkens arbejde : der er en klar arbejdsdeling  og han mener at han har gjort, hvad han skulle som læge.

Forholdet til kolleger: Der er også forskellige positioner internt i personalegruppen som følge af magthierarkiet. Disse positioner kan give anledning til misbrug, især når det drejer sig om personer, som stadig er under uddannelse  ( The insult).

7.     SELV CHOK, IDENTITETS TRUSSEL

De fleste kritiske  hændelser udgør en form for trussel mod vores identitet, idet de konfronterer os med et negativt billede af os selv, enten som vi selv oplever det eller som et billede, andre reflekterer mod os.  Nogle af hændelserne udgør situationer, hvor fortællerne ikke er i stand til at opretholde de identiteter, som de ønsker – at være kompetent, ordentlig, vidende, høflig, moderne osv. Selv om disse trusler ligger under fortællingens hovedtema ( f.eks. religion eller køn), tror vi de spiller en vigtig rolle for at forklare den intense negative reaktion.

Identitetstrusler kan opleves af patienter, når de udsættes for fordomme og diskriminering, idet de bliver reduceret til et enkelt aspekt af deres identiteter  (se The assault, Embarrassed GP).  Der kan også opstå spændinger mellem forskellige identitetsaspekter : i Period bliver en ung kvinde med indisk baggrund konfronteret med en traditionel indisk forestilling om menstruerende kvinder. Hun deler ikke disse forestillinger, men hun udsættes for dem på grund af hendes indiske baggrund.

Selv–ckok finder ofte sted i sundhedssektoren i interkulturelle situationer, f.eks. i følgende kontekster:

Identitetsproksimitet: spænding mellem separation og identifikation

I Cleaning a peer (AU) er fortælleren både ven og professionel. Det kunne være en almindelig professional procedure udført med faglig distance, at vaske en erigeret penis indsmurt i fæces, men der er for mange berøringsflader mellem ham og patienten, hvilket gør det umuligt at opretholde en professional distance.

Ingen professionel ekspertise, kun en kvinde:

Der er en speciel identitetstrussel i mange af de hændelser, hvor der indgår kønsidentitet :læger og sygeplejersker bliver reduceret til deres kvindelige identitet, når patienterne nægter at blive behandlet af en kvinde. Det er som om deres uddannelse og faglige ekspertise pludselig forsvinder – de kan ikke behandle patienten Lady doctor, A Muslim at the scabies control (IT).

Umuligt at udføre en opgave:

Kulturelle forskelle kan implicere at en medicinsk behandling ikke kan gennemføres, fordi den strider mod patientens kulturelle referenceramme.  Dette finder endog sted i livstruende situationer (e.g. Transfusion, Fed Up). I andre situationer er det for det professionelle personale umuligt at løse de opgaver kompetent og effektivt, som svarer til deres rolle som professionelle  (Death among family members, AU).

8.     RATIONALITET, RELIGION

Cirka 15 af hændelserne har med religion eller spiritualitet at gøre. Det sensitive i disse situationer bygger på to forhold: for det første kan sygdom  føre til et behov for symbolske forsvarsmekanismer mod den eksistentielle angst, som er knyttet til den forstående død, jvf teorien om terror management (Goldenberg 2006:1265).I disse situationer er der behov for at forstærke den beskyttelse, som trossystemer giver. Ved alvorlig sygdom eller død kan selv mennesker, som ikke praktiserer en religion, vende tilbage til deres tro.

For det andet minder visse sensitive zoner os ifølge Cohen-Emerique (2015:181) en arkaisk tilstand, som ellers ligger under vores moderne verden. Den rationelle moderne medicin bliver ofte fremstillet som et fremskridt overfor tidligere magiske ritualer. Som følge deraf vil religiøse og spirituelle situationer i hændelserne som oftest blive vurderet som irrationelle. Vi taler her ikke om en forskel mellem vestlige og ikke-vestlige samfund. Det drejer sig om alle former for magisk-religiøse holdninger uanset det religiøse indhold. Vi har identificeret tre forskellige måder, hvorpå magisk-religiøse holdninger kan give anledning til et kulturchok :

Prioriteringer:

Religion kan undertiden udgøre en trussel mod de basale prioriteringer i sundhedssystemet. I “Transfusion” (FR) beder en familie, som er Jehovas Vidner, lægen om at undlade at give deres søn blodtransfusion, fordi de ikke kan tillade sig at fravige en grundlæggende værdi i deres religion. At fjerne sig symbolsk fra Gud og deres trosfæller opleves som en større trussel end døden. For lægen gælder det diametralt modsatte.

Opretholde religiøse skikke og regler i alle kontekster:

At give religion eller tro en position, hvor det ikke hører hjemme, udgør en anden form for overskridelse af rationalitet. I mange samfund er der, som i Frankrig, en opfattelse af sekularisme med definitioner af, hvor religion kan praktiseres og hvor det er tilladt at manifestere religion. Selv om der ikke findes eksplicitte legale koder, kan social praksis stadig henvise religion til privatsfæren eller til specifikke steder som kirker. At inkludere religion  og tro overalt udgør et andet paradigme. Religiøse og spirituelle ritualer optræder på hospitalet som et rensende ritual(”sal”) og som et sorgritual (”bad death”). I begge hændelser bliver hospitalets rationelle, velstrukturerede og videnskabelige rum transformeret og ”invaderet” af en helt anden logik.

Virkning på sociale roller og køn:

Det er ikke kun religiøse ritualer, som trænger ind i hospitalets rum, men også religiøst prægede forskrifter om hvordan man skal omgås hinanden. Dette gælder især ,hvor der indgår køn. I  “burqa”  bliver den medicinske behandling truet af ønsket om at adskille kønnene og undgå fysisk kontakt mellem mennesker af forskelligt køn og personalets modstand mod at efterkomme disse ønsker.

9.     OPPFATTELSER AF SUNDHED, SYGDOM OG BEHANDLING

Medicinsk behandling:

Der kan være mange grunde til at patienter afviser en behandling. Det kan skyldes religiøse forhold eller andre indstillinger. Det er nødvendigt med pragmatisme, god kommunikation og situationsfornemmelse for at kunne håndtere disse situationer  (Pagan, Hospital medication).

Etik:

Sundhedssektoren kræver situationsfornemmelse for at kunne handle neutralt, professionelt og effektivt uden at nedgøre patienterne  (Embarrassed GP). Dette gælder også overfor de pårørende, især i vanskelige og alvorlige situationer  (Jehovas Witnesses, Transfusion).

Anvendelse af rummet:

I de fleste vestlige samfund har det offentlige rum den funktion at facilitere borgernes handlinger og roller. Samtidig skal rummet muliggøre at de, der skal opretholde orden[1] og disciplin, kan gøre dette så praktisk og effektivt som muligt. Ifølge  Foucault udgør det offentlige rum også en politisk sfære, hvor vores kroppe lærer at disciplinere sig selv, og hvordan de skal opføre sig. Det kan føre til konflikt eller chok, hvis kroppene ikke handler som forventet.

Denne type adfærd er en kulturel kode, som ikke altid deles af alle : på et hospital er rummet organiseret på en sådan måde at det bliver muligt for patienter og personale at  fungere optimalt. Der kan være divergerende opfattelser af, hvordan rum skal benyttes (Salt, Woman’s duties). Derfor er det nødvendigt at respektere visse regler, og forklare det for besøgende og pårørende  for at kunne gennemføre behandlinger (Arab family with little boy).

[1] Foucault, M., Discipline and Punish: the birth of the prison
New York : Pantheon Books, ©1977.

 

 

10.     KOMMUNIKATION

Kommunikation er en gennemgående sensitiv zone, som findes i alle de indsamlede hændelser. Vi vil med udgangspunkt i en kort præsentation af en simpel kommunikationsteori beskrive nogle kommunikationsaspekter i hændelserne.

I sundhedssektoren består kommunikation ikke kun af de tre komponenter, som nævnes nedenfor, men også af den måde, de i relation til konteksten producerer en dominerende kommunikationsstil.  I sundhedssektoren bliver et budskab afkodet med hjælp af para-verbale, nonverbale og fysiske elementer – dette kaldes ofte “høj kontekst kommunikation” i modsætning til ”lavkontekst kommunikation”, hvor udsagnets indhold udelukkende baseres på det verbale niveau.  Arrangementet af møbler, dekoration og tøj har både en betydningsdannende og afkodende funktion. Når vi ikke kender disse koder, kan der indtræde kommunikationshændelser, som når en patient bliver bedt om at levere en urinprøve uden at få at vide, at der findes et særligt rum (toilet), hvor den skal  (Urine sample) afgives.

Der er tre vigtige elementer I kommunikation :

Indholdet – betydningen (hvad?)

Indholdet afhænger af relationen mellem afsender, modtager og konteksten. Udsagnets betydning bliver konstrueret og forhandlet af parterne. Modtageren  fortolker budskabet med brug af filtre og referencerammer.  Når der ikke er sammenfæld mellem referencerammer, tilskrives et udsagn forskellige betydninger og der kan opstå misforståelser    (e.g. Homeless Patient (HU) Get me a woman! (HU)).

Relationen  (med hvem?)

Enhver kommunikativ handling giver mulighed for at konstruere, ændre eller opretholde relationen mellem parterne. Selv den tilsyneladende mest ubetydelige interaktion er en anledning til at  bekræfte fælles anerkendelse og respekt. Dette gælder for alle kulturer, men midlerne er forskellige. Den måde, relationer bliver konstitueret, bliver påvirket af andre værdidimensioner som orientering mod individualisme eller uafhængighed og accept af magtdistance. I sociale kontekster præget af høj grad af accept af magtdistance, bliver den relationelle asymmetri markeret ( f.eks. ved forskellige koder for tiltale og gestik). I mere horisontale kontekster vil interaktionsritualerne søge at skjule eller reducere magtforskelle  (begge parter tiltaler hinanden med den samme formalitet uanset forskelle mht alder og status. De forskellige elementer i kommunikationen (gestik, ord, afstande…) vil også sige noget om intentioner : hvis en person kommer for tæt på, kan det virke aggressivt, en person som taler uformelt kan virke respektløs osv (e.g. Arab Doctor, HU).

Midler – former (hvordan?)

Verbal kommunikation:

Tale, brug af metaforer, billedsprogidiomatiske udtryk osv. Der er et eksempel i “the Interpretation mistake” DK,  hvor en praktikant opdager en alvorlig oversættelsesfejl og prøver at redde situationen.

Para-verbal kommunikation:

Tone, intonation, lydstyrke, rytme , tavshed, pauser, lyde (ømm…)

Non-verbal kommunikation:

Kinetik: gestik, kropsholdning I “the embarrassed GP” hændelsen kan vi se en professionel, som bliver meget overrasket over at møde en person med handicap. Fortælleren siger. “hele hendes kropssprog viser, at mit handicap gør hende meget ubehagelig til mode…

Haptik: fysisk kontakt, berøring

Nærhed: afstemme den fysiske afstand efter den sociale relation og situationen. Vi holder ikke den same afstand i en social situation som i en intim situation eller i en arbejdssituation. Hvis en persons tæthedszone ikke bliver respekteret, kan det opfattes som en indtrængen i intimsfæren og udløse ubehagelige følelser. I   “Homecare in Roma family” siger fortælleren : “Da jeg ringede på døren, kastede familiens datter sig om halsen på mig. Sådan bliver vi normalt ikke modtaget af familierne”.

Udseende: at præsentere sig selv

Tid: brug af tid og rytme

Kontekstuel kommunikation: bruge ting kommunikativt (e.g. Roma Consultation, Cellphone FR)