Medicinering på hospitalet

Den kritiske hændelse

”Min mor er sikh i 80’erne, hendes modersmål er punjabisk og hun har begrænset kendskab til engelsk. Hun er indlagt på hospitalet og problemet opstod i forbindelse med morgenmedicinen.

Normalt vil min mor, efter at hun er stået op, tage et bad, udføre sin daglige bøn og første derefter vil hun spise og drikke. Den gamle kvinde, som ikke kan gøre sig forståelig overfor personalet, nægter at starte dagen med at indtage medicin. Personalet tror. at hun kategorisk nægter  at indtage medicin og insisterer på at hun tager det.

Behandlingen passede ikke til hendes behov. Det er for sent at få morgenmad klokken 9, når man har sukkersyge. Medicin skal gives klokken 8. Plejepersonalet skiftede hver dag, så familien måtte forklare moderens behov igen hver eneste dag. Personalet skal give medicin på et bestemt tidspunkt, der er ingen punjabisk tolke og moderen, som ikke forstår, hvad de siger til hende, nikker bare”.

1. Elementer i situationen - aktører

Fortæller:

Patientens søn, 60 år, gift, sikh, religiøs, medlem af Warwick District Trossamfund, aktiv i lokalsamfundet.

Patienten:

Fortællerens mor, sikh i 80’erne, indre blødning grundet leverbetændelse, familiestøtte meget nødvendig, taler kun lidt engelsk

Herudover sundhedsarbejdere som behandler patienten på hospitalet.

2. Elementer i situationen - kontekst

Patient og personale på en hospitalsstu.

3. Følelsesmæssig reaktion

Familiemedlemmerne føler stress og frustration, fordi de skal gentage det same hver dag til forskellige sygeplejersker. Det ser ikke ud til at de noterer hendes behov i journalen. Familien føler at den stressfulde situation indvirker på patientens tilstand.

4. Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret i situationen?

Betydning af patientens religion:

Fortælleren mener, at personalet bør tage hensyn til patientens religion. Dette bør afklares ved indlæggelsen.

Mangfoldighed:

Hospitaler bør kunne kommunikere med alle patienter, også hvis de kun har ringe engelskkundskaber. Personalet skal sikre sig, at patientens forstår instruktioner og de skal indkalde tolk. Det er vigtigt at imødekomme patientens religiøse praktikker.

Professionalisme:

Fortælleren mener, at vigtige forhold bør noteres i journalen uden at behøve blive forklaret på ny hver dag.

5. Fortællerens indtryk af modparten i hændelsen

Fortælleren har et negativt indtryk af personale.

6. Hvilke normer, værdier og forestillinger hos den anden person/kultur kunne medføre den adfærd, som forårsagede kulturchokket? (hypotese)

Rutine er vigtig:

Alle patienter modtager medicin på samme tid for at sikre kontinuitet.

Stress:

Personalet skal løbe hurtigt på grund af nedskæringer for at tage sig af patienterne.

Bemærkninger i journal:

Personalet mener, det er vigtigt at notere relevante forhold i journalen, men på grund af tidspres når de det ikke altid.

Mangfoldighed:

Personalet behandler mange patienter med forskellige sprog og det er ikke altid let at få fat i tolke. De opfatter patientens nik som accept, og når hun så ikke vil tage medicinen, opfatter de det som at hun  alligevel nægter.

7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation for den sundhedsfaglige praksis?

Organisationen har brug for videreuddannelse og en mere personlig tilgang til pleje. De mangler, at se patienterne som hele mennesker med individuelle behov. Der er brug for mentorer. Sygeplejerskerne bør medvirke til en bedre overlevering, således at patienterne ikke skal gentage sig selv. Hospitaler skal ved indlæggelsen checke, om patienterne har sproglige udfordringer, således at der kan rekvireres tolk.